KOMPETENTENCE
FAGLIGE KVALIFIKATIONER
ÅBENHED OG TILLID

Vi gør os umage for at skabe de bedste rammer for, at dit besøg hér på klinikken bliver en god og tryg oplevelse. Vi tilbyder behandling i forhold til alle gynækologiske problemstillinger – dog ikke barnløshed.

MØD OS HER … EN LILLE FILM OM OS

BETINA SKJØDT

Uddannet sygeplejerske 1998
Ansættelse på Gynækologisk Afdeling, Rigshospitalet 
Thorax-kirurgisk Afdeling, Gentofte
Operationssygeplejerske med særlig tilknytning til det abdominal kirurgiske og gynækologiske speciale på Roskilde Sygehus gennem 14 år.
Praksiserfaring fra ‘Brøndby Kirurgi & Endoscopi Klinik’
Diplommodul i bl.a. kommunikation

GITTE BENNICH

Speciallæge i gynækologi og obstetrik 2010
Specialist i kikkertkirurgi
Deltager ved udarbejdelse af nationale retningsliner
Tidligere overlæge ved Gynækologisk Afdeling i Roskilde / Odense
Mangeårig medlem af ’det gynækologiske vagthold’ ved Center for Voldtægtsofre
Konsulent hos Center mod Menneskehandel, Mødestedet (Reden International)
Speciallæge og operatør på Nørmark Privathospital

ANNIKA THAYSEN

Uddannet sygeplejerske 2001
Frem til 2013 sygeplejerske ved Gynækologisk Afdeling i Roskilde
Operationssygeplejerske med særlig tilknytning og ekspertise inden for det gynækologiske område
Tilknyttet Vitanova Fertilitetsklinik 2014-2017

GITTE BENNICH

Speciallæge i gynækologi og obstetrik 2010
Specialist i kikkertkirurgi
Deltager ved udarbejdelse af nationale retningsliner
Tidligere overlæge ved Gynækologisk Afdeling i Roskilde / Odense
Mangeårig medlem af ’det gynækologiske vagthold’ ved Center for Voldtægtsofre
Konsulent hos Center mod Menneskehandel, Mødestedet (Reden International)
Speciallæge og operatør på Nørmark Privathospital

BETINA SKJØDT

Uddannet sygeplejerske 1998
Ansættelse på Gynækologisk Afdeling, Rigshospitalet 
Thorax-kirurgisk Afdeling, Gentofte
Operationssygeplejerske med særlig tilknytning til det abdominal kirurgiske og gynækologiske speciale på Roskilde Sygehus gennem 14 år.
Praksiserfaring fra ‘Brøndby Kirurgi & Endoscopi Klinik’
Diplommodul i bl.a. kommunikation

ANNIKA THAYSEN

Uddannet sygeplejerske 2001
Frem til 2013 sygeplejerske ved Gynækologisk Afdeling i Roskilde
Operationssygeplejerske med særlig tilknytning og ekspertise inden for det gynækologiske område
Tilknyttet Vitanova Fertilitetsklinik 2014-2017

PRAKTISKE OPLYSNINGER

KLINIKKEN HAR ÅBENT

Mandage og torsdage kl. 8.00-14.30, tirsdage kl. 8.00-15.30 og onsdage kl. 8.00-17.00. Du kan bestille tid på 43 52 42 42. Mellem kl. 8.30-11.30 mandage og tirsdage og mellem kl. 9.30-11.30 onsdage og torsdag.

TIDSBESTILLING

Vi giver dig en tid til undersøgelse, når vi har modtaget en elektronisk henvisning fra din praktiserende læge. Er henvisningen ældre end 6 måneder, skal den fornyes. Du skal kontakte den praktiserende læge for en ny henvisning til os.

Du kan bestille tid på telefonnummer 43 52 42 42 mellem kl. 8.30-11.30 mandage og tirsdage og mellem kl. 9.30-11.30 onsdage og torsdage. Det kan være svært at komme igennem i telefontiden, idet mange henvender sig. Benyt eventuelt vores mail: kontakt@hovedstadens-kvindeklinik.dk. Skriv kun, at du ønsker tid til en konsultation. Husk at notere dit telefonnummer samt de dage, hvor du ikke kan komme. Vi ringer dig op hurtigst muligt herefter.

Har du spørgsmål vedr. din behandling, skal dette foregå via ’Lægevejen’. På den måde sikrer vi, at alle personfølsomme data (herunder cpr-numre) håndteres sikkert og korrekt, som beskrevet i persondataforordningen.

Vi besvarer spørgsmål på mail inden for to hverdage. Mail besvares ikke i weekender, ferier og helligdage. Du er også velkommen til at ringe i vores telefontid på telefonnummer 43 52 42 42.

AFBUD

Du vil ca. 24 timer inden den aftalte tid modtage en SMS. Har du tid mandag får du en SMS fredag. Hvis du bliver forhindret i at møde, bedes du melde afbud i vores telefontid eller sende en mail med afbud på kontakt@hovedstadens-kvindeklinik.dk.

Der er andre patienter, som meget gerne vil have din tid, så venligst giv os besked så snart som muligt. Ved udeblivelse uden afbud ser vi os desværre nødsaget til at opkræve et gebyr på 250 kr.

OPLYSNINGSSKEMA

For at kunne give dig en så optimal behandling som muligt, har vi brug for relevante oplysninger om dig og evt. sygdomsforløb. Du bedes derfor udfylde et skema forud for konsultationen. Hvis ikke du har mulighed for at printe skemaet og medbringe dette udfyldt, kan det gøres i klinikken. I så fald bedes du møde 10 minutter før din aftale.
Oplysningsskema til lægen

VENTETIDER

For ikke akut sygdom og spiraloplægning har vi i øjeblikket op til 6 ugers ventetid. Ved nogle sygdomme, f.eks. celleforandringer og ønske om medicinsk abort etc., er der kortere ventetid.

Akuttider gives kun efter opringning fra din læge. Hvis du ønsker konsultation til oplægning af spiral, er det vigtigt, at du læser vores patientvejledning, før du bestiller tid.

FOR PRAKTISERENDE LÆGER

Ring venligst på 92 15 42 43 for akuttider. Hvis du har mistanke om cancer, tilbyder vi hurtig tid i henhold til cancerpakkeforløb. Ved blødning i tidlig graviditet, kan din patient få en tid fra dag til dag. Kvinder der ønsker abort kan typisk ses inden for to hverdage.

Har du behov for at diskutere eller drøfte problemstillinger, er du altid velkommen til at kontakte klinikken.

LÆGEVEJEN

Du får svar på prøvesvar via Lægevejen.
Vi anbefaler, at du opretter dig som bruger med dit NemID-nøglekort.
Gå til Lægevejen

ABORT

Klinikken modtager kvinder til medicinsk abort enten samme dag eller senest dagen efter, og tid hertil kan aftales på telefon 92 15 42 43 mandag – torsdag i vores åbningstid. Hvis du ønsker abort er henvisning fra egen læge IKKE nødvendig.

PATIENTVEJLEDNINGER
PATIENT
VEJLEDNINGER
ABORT - MEDICINSK

Beslutningen om abort kan være svær. Du skal vide, at der er mulighed for en afklarende støttesamtale enten hos din egen læge eller i foreningen Sex og Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik i København. Alternativt kan du hver aften ringe til Abortlinien på nummeret, der er angivet nedenfor.

Hvis du er afklaret, kan selve indgrebet foretages medicinsk (med tabletter) frem til 8. svangerskabsuge – dette afgøres ved ultralydsundersøgelse. Herefter er det ikke længere muligt at få foretaget en medicinsk abort, men du vil i stedet blive henvist til ét af hospitalerne i den Region du er bosiddende. Medicinsk abort kræver som det eneste indgreb ikke en henvisning fra egen læge. Du kan blot ringe direkte og bestille en tid.

HVAD ER EN MEDICINSK ABORT?
En medicinsk abort er en abort, der fremprovokeres ved hjælp af piller, som du får udleveret i forbindelse med besøget. Det er nødvendigt at tage 2 slags piller. Den ene er Mifegyne, der bevirker, at graviditeten går til grunde. Den anden er Cytotec, der får livmoderen til at trække sig sammen og tømme sig. For at kontrollere, at hele graviditeten er blødt ud, foretages en ultralydskontrol her i klinikken efter 14 dage.

PRAKTISK FORLØB
1. dag
Konsultation på klinikken: Der foretages gynækologisk undersøgelse og ultralydskanning for at vurdere, hvor langt du er i graviditeten samt eventuelt chlamydiapodning. Det er lovpligtigt, at der foreligger en underskrevet anmodning om svangerskabsafbrydelse. Hvis denne ikke allerede foreligger fra egen læge, kan dette gøres her i klinikken. Hvis graviditeten er under 8 uger, kan den medicinske abort påbegyndes. Du får en tablet Mifegyne 200 mg (graviditeten stoppes), som skal sluges med et glas vand – som hovedregel her i klinikken. Normalt vil du ikke opleve ubehag af tabletten, men enkelte kvinder kan bløde en smule. Nogle får kvalme og lette smerter. Hvis du kaster op indenfor en time, skal du kontakte os. Du vil sædvanligvis kunne passe dine normale aktiviteter denne dag.

2. dag
Abort hjemme: Dagen efter besøget på klinikken, skal du anbringe tre Cytotec á 0,2 mg i alt 0,6 mg stikpiller i skeden. Pillerne vil fremkalde aborten i form af blødning og menstruationssmerter (typisk inden for 4 timer). For at mindske smerterne anbefales det, at du tager to tabletter Panodil 500 mg og en tablet Ibuprofen 400 mg samtidig med, at stikpillerne lægges op. Den smertestillende medicin gentages det første døgn efter 6-8 timer. Cirka 80 % aborterer indenfor 4-6 timer, men der kan dog gå længere tid.

Blødningen vil oftest være kraftigere end ved normal menstruation og er ofte med klumper, hvilket er helt normalt. Det anbefales, at du har en voksen hos dig det første døgn, der kan yde dig støtte og omsorg.

Undgå tampon under hele forløbet. Hvis du bløder flere store natbind igennem inden for en time, skal du kontakte læge. Er du ikke begyndt at bløde 5-6 døgn efter, at du har oplagt Cytotec, skal du ringe til os den efterfølgende dag i klinikken, så får du en tid samme dag.

4-14. dag
Fortsat blødning: Du kan forvente at bløde i to-tre uger med aftagende styrke, den første uge mere end normal menstruation. Du kan have menstruationssmerter de første dage efter aborten. Disse kan lindres med håndkøbsmedicin. Det er vigtigt at forebygge underlivsbetændelse. Så længe du bløder, bør du undgå havbad, karbad og svømmehal. Du bør også undgå samleje og ellers bruge kondom. Behovet for sygemelding er individuelt, men du skal regne med at tage det med ro i et par dage.

14. dag
Anden konsultation på klinikken: Der foretages en ultralydsskanning for at sikre, at livmoderen har tømt sig og aborten er komplet. Det er vigtigt at møde op, da graviditeten i enkelte tilfælde (omkring 5%) fortsat er til stede. I disse tilfælde henvises til hospitalet med henblik på en udskrabning i en kortvarig fuldbedøvelse.

KOMPLIKATIONER
De hyppigste komplikationer er kraftig blødning og smerter, ildelugtende udflåd eller feber over 38 grader. Hvis du får komplikationer, skal du henvende dig til os eller til din egen læge. Er det udenfor konsultationstid, kan 1813 eller lægevagten kontaktes.

PRÆVENTION
Du kan forvente din næste menstruation 3-6 uger efter aborten. Du kan blive gravid i dette tidsrum og skal derfor beskytte dig. P-piller skal startes på abortdagen. En spiral kan opsættes i forbindelse med den anden konsultation på klinikken eller ved næste menstruation.

KONTAKT ABORTLINJEN
48394848

Mellem 19.00 og 22.30

PRINT PDF

BARTHOLINCYSTE OG BARTHOLINITIS

I den bagerste del af de store kønslæber ligger to kirtler kaldet de ”Bartholinske kirtler”. Kirtlerne producerer en klar slimet væske, der smører skeden ved samleje. De har en udførselsgang, som munder ud fortil i skeden. Normalt vil du ikke selv kunne føle kirtlerne. Hvis udførselsgangen fra en Bartholins kirtel bliver til­ stoppet, vil kirtlens væske blive ophobet, og der dannes en cyste – Bartholincyste.

Opstår der betændelse i en Bartholinsk kirtel, vil der dannes en byld og denne tilstand kaldes for Bartholinitis. Bartholi­nitter har tendens til at komme igen, hvis de ikke fjernes.

HVOR HYPPIG ER BARTHOLINCYSTER OG BARTHOLINITIS?
To procent af alle kvinder udvikler Bartholincyster eller Bartholinitis i løbet af livet.

HVILKE SYMPTOMER GIVER EN BARTHOLINS CYSTE?
En Bartholincyste føles som en blommestor blød elastisk udfyldning bagtil i en af kønslæberne tæt ved skedeind­ gangen. Den er som regel nem at mærke, hvis du under­ søger dig selv. Cysten kan være generende, når du sidder eller i forbindelse med samleje, men giver ikke smerter.

HVILKE SYMPTOMER GIVER BARTHOLINITIS?
Opstår der betændelse i en af kirtlerne, vil der opstå smerter og ømhed svarende til den betændte kirtel. Der kan også være feber, og du kan føle dig småsyg. I de mest udtalte tilfælde kan hævelsen blive så stor og smertefuld, at du kan have problemer med at gå eller sidde.

HVILKEN BEHANDLING ER DER?
En Bartholincyste, der ikke giver symptomer, behandles ikke. Bartholinitis kan lettest behandles ved oplægning af et lille kateter med en ballon i spidsen (Word Kateter). Katetret op­ lægges i lokalbedøvelse og giver øjeblikkelig smertelindring, fordi betændelsen, der har trykket og givet smerter, udtøm­ mes. Katetret skal helst ligge i 4 uger for at hindre, at cysten gendannes. Herefter ses du til en kontrol i klinikken.

Hvis Bartholinitten bliver ved med at gendanne sig, vil man som regel foretage et lille kirurgisk indgreb kaldet en marsupialisation. Dette indgreb foretages på hospitalet og oftest i fuld bedøvelse. Ved indgrebet åbnes cysten, og der sættes nogle små tråde i kanten, der hindrer cysten i at gendanne sig. Undtagelsesvis kan antibiotikabehandling være nødvendig ved omfattende betændelse.

HVORDAN ER LANGTIDSUDSIGTERNE?
Fem til femten procent af kvinder, der har haft Bartholinitis, vil få det igen.

HVAD SKYLDES BARTHOLINITIS?
Man ved ikke, hvorfor kirtlernes udførselsgange tilstopper hos nogle kvinder og ikke hos andre. Bakterierne, der giver betændelsen, kan stamme fra både skede og tarm. I nogle tilfælde er det chlamydia, som er årsagen. Bartholincyste og Bartholinitis ses især hos kvinder i alderen mellem 20 og 30 år.


PRINT PDF

BLÆREBETÆNDELSE

HVAD SKYLDES BLÆREBETÆNDELSE?
Blærebetændelse opstår, hvis der kommer bakterier, fx colibakterier fra tarmen op i blæren via urinrøret.

De hyppigste årsager til blærebetændelse
Utilstrækkelig tømning af blæren og for sjældne vandladninger.
Tarmbakterier omkring urinrørsåbningen.
Konstant brug af bind og trusseindlæg.
Tynd, irriteret slimhinde i urinrør, skede og blære på grund af hormonmangel.

Symptomer
Hyppige vandladninger med svie og ubehag.
Smerter over blæren og nederste del af maven.
Ildelugtende urin.
Feber samt utilpashed og eventuelt blod i urinen.

GODE RÅD SOM OFTE KAN HINDRE GENTAGNE TILFÆLDE AF BLÆREBETÆNDELSER
Drik 1,5 – 2 liter væske dagligt – al væske skal tælles med – også te og kaffe. Gå på toilettet ca. hver 3.–4. time, også selvom du ikke føler trang til det.

Gør dig altid umage med at tømme blæren helt. Især hvis du tidligere har haft blærebetændelse er det vigtigt, at du gennemfører double eller tripple-voiding. Det betyder at du gentager vandladningen 2-3 gange med et minuts mellemrum. På den måde bliver blæren tømt godt.

Tør dig altid kun forfra og bagud, dvs. at det er VIGTIGT, at du tørrer dig fra urinrøret og bagud mod endetarmen. På den måde undgår du, at bakterier fra afføringen kommer ind i området ved urinrøret. Brug eventuelt babyvådservietter så du er sikker på, at afføringsrester er helt væk.

Undgå at bruge almindelig sæbe ved intim vask – brug flydende intimsæbe. Vask dig altid kun forfra og bagud på samme måde, som når du tørrer dig efter toiletbesøg. Gå på toilettet og tøm blæren lige efter samleje – så hindrer du bakterier i at trænge op i blæren.

Brug eventuelt lokalt virkende hormon i skeden (receptpligtigt). Er du i overgangsalderen kan nedsat østrogenproduktion gøre dine slimhinder skrøbelige og irritable. Du vil derfor have gavn af lokalt virkende hormon i skeden (Vagifem/Estring). Lokalt hormon øger IKKE risikoen for brystkræft. Kvinder med ”honeymoon” blærebetændelse (hyppig samleje) kan også kortvarigt have gavn af at tage lokalt hormon.

KONTROL EFTER BLÆREBETÆNDELSE
Hvis du har fået antibiotika mod blærebetændelse, skal du få kontrolleret din urin hos din praktiserende læge 1–2 uger efter behandlingen. Ved gentagne blærebetændelser er det nødvendigt, at lægen sender urinen til et laboratorium på sygehuset.

LÆS MERE
www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/blaerebetaendelse.htm

PRINT PDF

BÆKKENBUNDSMYOSER / MUSKELINFILTRATIONER

VAD ER ÅRSAGEN TIL BÆKKENBUNDSMYOSER?
Årsagen til bækkenbundsmyoser kan være mange, men skyldes ofte muskelspændinger. Ligesom man kan få hovedpine af at spænde i nakke og skuldermuskulatur, kan man få underlivssmerter af at spænde musklerne i bækkenet. Man kan spænde uhensigtsmæssigt i bækkenbunden som reaktion på en fødsel, angst for sex, et skævt bækken, rygproblemer eller dårlige arbejdsstillinger. Andre gange kan det skyldes spekulationer eller måske bare en dårlig vane.

BEHANDLING AF BÆKKENBUNDSMYOSER
Bækkenbundsmyoser kan behandles med et specifikt gymnastikprogram, der kan downloades via linket nedenfor. Det tager ca. 15 minutter at gennemføre øvelserne. Du kan med stor sandsynlighed slippe af med smerterne ved at lave de anførte styrke- og strækkeøvelser hver morgen og aften. I nogle tilfælde vil der være behov for supplerende behandling ved en fysioterapeut.

Hvis du har haft smerter gennem lang tid, kan det tage nogle måneder, før du slipper af med dem. Så hav tålmodighed. Det er vigtigt, at du er bevidst om at slappe af i lår, balder og bækkenbund, også når du ikke lige laver øvelserne. Så husk at mærke efter, om du spænder.

FORTSÆT TRODS UBEHAG OG SMERTER I BEGYNDELSEN
Til at begynde med kan det give ubehag, når du laver øvelserne. Du kan endda opleve, at smerterne bliver værre. Vi vil derfor anbefale, at du tager 2 stk. Paracetamol og 200 mg Ipren x 3 dagligt den første træningsuge. Selv om smerterne bliver værre, er det vigtigt, at du forsætter med at lave øvelserne to gange om dagen, for det er den mest effektive metode til at slippe af med dine smerter.

LÆS MERE
www.birthebonde.dk/artikler/smerter-i-underlivet
www.birthebonde.dk/pjece

FYSIOTERAPEUTER PÅ BEHANDLERLISTEN
www.dugof.dk/behandlerliste


PRINT PDF

BLØDNING TIDLIGT I GRAVIDITETSFORLØBET

Blødning i den tidlige graviditet er meget skræmmende og giver naturligt nok anledning til bekymring. Blødning er dog ikke helt sjældent. Omkring hver femte kvinde oplever at bløde i første trimester, det vil sige i graviditetens første 12 uger.

HARMLØSE ÅRSAGER
Det er ikke altid, man finder årsagen til blødningen. Generelt kan man sige, at jo mindre man bløder, jo større er chancen for, at blødningen er harmløs.

Kommer der pletblødning for eksempel efter, at du har haft samleje, er det formentlig det, der hedder kontakt­ blødning. Blødningen kommer, fordi slimhinden på livmoder­ halsen bliver sartere på grund af den hormonelle påvirkning og derfor kan bløde meget nemt ved berøring. Det betyder ikke, at du skal undgå samleje.

Kontaktblødning i den tidlige graviditet er som oftest ganske ufarlig. Blødningen kan også komme oppe fra selve slimhinden i livmoderhulen, og skyldes et lille bristet kar. Under 10 procent af graviditeter (med et levende foster), der er længere end otte-­ni uger henne ender med en abort, hvis du har blødt.

NÅR DER ER NOGET GALT
For nogle vil pletblødningen være tegn på en begyndende abort, hvilket betyder, at fosteret er dødt. Omkring 20 procent af alle graviditeter ender som en spontan abort inden for graviditetens første tre måneder. Risikoen stiger med moderens alder.

Nogle gange starter en abort med lidt brunligt udflåd, der efterhånden bliver til mere frisk og mørkerød blødning. Man kan også have murren eller smerter i maven.

Hvis blødningen er tegn på en begyndende abort, er det som oftest, fordi der er noget galt med fostret. Undersøgelser af spontane aborter viser ofte fejl i kromosombesætningen. At kroppen begynder at bløde er således en naturlig reaktion på, at noget ikke er, som det skal være. Der er ikke noget, du kan gøre for at stoppe det. Sengeleje eller roligt regime har ingen virkning.

Pletblødning kan også være tegn på, at graviditeten sidder i æggelederen. Der kan den ikke vokse normalt, fordi plads­ forholdene er trange, og det omgivende miljø er ugunstigt. Hvis graviditeten sidder i æggelederen, vil du ofte have smerter i den ene side af underlivet.

UNDERSØGELSE HOS GYNÆKOLOGEN
Hos gynækologen vil du få lavet en gynækologisk under­søgelse, hvor man kigger op på din livmoderhals. Dernæst vil du få foretaget en ultralydsscanning, hvor det undersøges, om graviditeten sidder i livmoderen, om den er levende, og om den vokser som forventet. I nogle tilfælde vil der være behov for yderligere kontrolbesøg.

PRINT PDF

ENDOMETRIOSE

HVAD ER ENDOMETRIOSE?
Endometriose er en sygdom, der indebærer, at celler fra livmoderslimhinden, også kaldet endometriet, sidder forkerte steder i underlivet. Man kan for eksempel have endometriose på æggestokkene, urinblæren, bughinden og tarmen. Sygdommen kan medføre betændelsesreaktioner, sammenvoksninger og arvæv.

HVORFOR FÅR MAN SYGDOMMEN?
Man ved det ikke med sikkerhed. Teorien er, at der under menstruationen føres livmoderslimhindeceller baglæns ud igennem æggelederne til bughulen. Herved føres små flager af livmoderslimhinden videre til bughulen og andre organer, hvor de kan sætte sig fast. Også arvelig disposition menes at spille rolle. Der er nemlig cirka fire gange højere risiko, hvis din mor eller søster har sygdommen.

Hvad er symptomerne:
– Smerter ved menstruation.
– Nogle har kroniske smerter i underlivet.
– Dårlig søvn og træthed på grund af smerterne.
– Smerter ved samleje, hvis endometriosen sidder ved endetarmen, skeden og livmoderhalsen.
– Cyster på æggestokken, også kaldet chokoladecyster.
– Smerter ved vandladning og afføring.
– Ufrivillig barnløshed.

HVORDAN STILLES DIAGNOSEN?
Lægen kan få mistanke om sygdommen ved at spørge til dine symptomer. Ved en gynækologisk undersøgelse kan man nogle gange mærke endometriose, især hvis det sidder mellem skeden og endetarmen eller på æggestokkene som cyster, men der kan også være normale forhold ved undersøgelsen. Ved en ultralydsskanning kan man se større cyster. En sikker diagnose kan man dog kun opnå gennem en kikkertundersøgelse (laparoskopi) af underlivet og bughulen, hvor man vil tage en vævsprøve. Dette foregår i fuld narkose på hospitalet.

HVORDAN BEHANDLES SYGDOMMEN?
Endometriose behandles ofte både medicinsk og kirurgisk. I Danmark er der landsdelsfunktioner med ekspertteams i endometriose, og hvis der er tale om svære endometrioseforandringer foretages operationerne af specialister på Rigshospitalet eller på Skejby Hospital i Århus.

HVILKEN MEDICIN KAN ANVENDES?
• P-piller. Mest effektivt er det at give p-piller uden pause. Det betyder, at du tager p-piller uden pause, indtil du begynder at bløde. Så holder du 3 dages pause og starter igen med P-pillerne på 4. dagen. Behandlingen er effektiv så længe den står på, men desværre vender problemerne ofte tilbage efter ophør med P-piller.

• Mirena eller Kyleena, også kaldet hormonspiral. Spiralen nedsætter blødningsmængden og smerterne ved menstruation, og er det mest brugte hos kvinder med smerter.

• Smertestillende medicin kan være nødvendigt. For eksempel en kombination af gigt-piller (NSAID) og Panodil. Denne behandling dulmer alene symptomerne og fjerner altså ikke endometriosen.

• Erfaringsmæssigt har mange patienter god virkning af en vegetabilsk præget diæt og af tilskud med fiskeolier. Der er ikke noget videnskabeligt bevis for dette, men ved fortsatte problemet trods behandling kan det være en god idé at prøve.

ENDOMETRIOSE OG GRAVIDITET
Endometriose kan nedsætte frugtbarheden. Dette skyldes oftest sammenvoksninger og arvæv omkring æggelederne. Behandling med reagensglasmetoden vil i så fald ofte være nødvendig.

FREMTIDEN
Heldigvis kan mange patienter med smerteproblemer hjælpes. Desværre findes der også tilfælde med en kronisk smertetilstand. Det er en god idé at kontakte Endometrioseforeningen for støtte og råd om selvhjælp.

LÆS MERE
www.endo.dk
www.sundhed.dk

FRYSEBEHANDLING

FORMÅL
Ved frysebehandling fjernes det øverste lag af slimhinden på livmoderhalsen, som er kronisk betændt, således at nyt sundt væv kan vokse frem.

SÅDAN FOREGÅR FRYSEBEHANDLINGEN
Der lægges lidt lokalbedøvelse i din livmoderhals. Derefter fryses der på din livmoderhals ved hjælp af en frysespray i 6 sekunder. Behandlingen gentages efter en kort pause, i alt 6 gange. Den kan give en kuldefølelse og hos nogle en let menstruationslignende smerte. Behandlingen gentages normalt efter en til to uger, evt. tilbydes flere behandlinger.

EFTER BEHANDLINGEN
Der kan være rigeligt vandigt let blodigt udflåd i nogle uger efter behandlingen, hvilket som regel kan klares med trusseindlæg eller bind. Enkelte vil bløde kraftigere lige efter frysebehandlingen, men det aftager i løbet af et døgn.

FORHOLDSREGLER FØR FRYSEBEHANDLINGEN
Behandlingen skal helst foregå lige efter din menstruation er stoppet. Falder det sammen, bedes du kontakte klinikken og få en ny tid.

For at mindske ubehag og eventuelle smerter kan du med fordel tage 2 tbl. Paracetamol á 500 mg og 2 tbl. Ibuprofen á 200 mg 1 time før behandlingen.

FORHOLDSREGLER EFTER FRYSEBEHANDLINGEN
Så længe der er vandigt eller blodigt udflåd, bør du undlade at bruge tampon, gå i karbad og svømmehal. Du tilrådes desuden at bruge kondom ved samleje i denne periode.



PRINT PDF

HORMONSPIRAL – MIRENA/KYLEENA


Årsager til at vælge en hormonspiral:

• Sikker prævention
• Behandling af kraftige blødninger.

Hormonspiral kan anvendes af næsten alle kvinder, inklusiv:

1. Kvinder med kraftige blødninger, hvor spiralen også er en behandling.
2. Kvinder med forhøjet blodtryk og kvinder, der tidligere har haft blodpropper.
3. Unge og kvinder, der ikke har født eller lige har født. Den har ingen indflydelse på amning.
4. Kvinder med cyklisk hovedpine (hovedpine der opstår i forbindelse med menstruationscyklus).
5. Kvinder med endometriose
6. Kvinder med blodmangel.

VIRKNING AF HORMONSPIRALEN
Hormonspiralen afgiver dagligt en lille mængde levonorgestrel, som er et hormon af gestagentypen. Hormonet får slimhinden i livmoderen til at blive mindre, men påvirker ikke den normale hormoncyklus. Hormonspiralen giver ikke vægtstigning på over 500 gram i talrige undersøgelser. Spiralen påvirker ikke kolesteroltallet. Der er tre typer på markedet – Mirena, Jaydess og Kyleena. Mirena afgiver den største mængde hormon og har især det første år et større boost også ud i blodbanen. Den er derfor god til behandling af cyklisk hovedpine samt endometriose. Den er især velegnet, hvis man tidligere har født.

Jaydess bruges mest til unge piger/kvinder, fordi størrelsen på selve spiralen er mindre end Mirena og samtidig afgiver den også langt mindre hormon end de andre typer.

Kyleena er den nyeste og er en kombination af Mirena og Jaydess. Det vil sige, at den har samme størrelse som Jaydess og indeholder mere hormon end Jaydess, men mindre end Mirena. Denne spiral er velegnet til de fleste – også kvinder, der ikke har født.

Mirena og Kyleena kan ligge i 5 år og Jaydess i 3 år. Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om de enkelte spiraltyper.

FORDELE VED HORMONSPIRALEN
Hormonspiralen nedsætter menstruationssmerter og blødningen markant. Varigheden af menstruationerne forkortes til få dage, og 20-40% ophører helt med at have menstruation indenfor det første år. Spiralen beskytter mod underlivsbetændelse.

Alle tre spiraltyper har samme præventionseffekt.

ULEMPER
Der kan være pletblødninger i 3-6 måneder i indkøringsfasen. Enkelte kan have øget uren hud, humørsvingninger og brystspændinger i starten, men det forsvinder som regel efter nogle måneder. Mirenaspiralen har ingen effekt på cyklisk migræne, det vil sige migræne, der udløses ved hver menstruation. Da spiralen ikke påvirker ægløsningen, har den heller ikke effekt på ægløsningssmerter. Endelig vil den hos enkelte stimulere dannelsen af cyster på æggestokkene (cirka 12 procent). Disse cyster forsvinder dog oftest af sig selv.

OPLÆGNING AF SPIRAL
Spiralen lægges 4-8 dage efter første menstruationsdag, helst når du stadig bløder lidt. Du kan med fordel tage 1 g Pamol og 400 mg Ipren ca. 1 time før. Du får foretaget en gynækologisk undersøgelse og ultralydsskanning før oplægningen. Der lægges lidt lokalbedøvelse i livmoderhalsen, hvorefter spiralen oplægges. Snorene på spiralen klippes oftest helt korte således, at de ikke kan mærkes eller generer under samleje. Så kontrolleres spiralens placering i livmoderen med ultralyd. I dagene efter kan der være menstruationslignende smerter. Du vil blive tilbudt en kontrol nogle måneder efter oplægning af hormonspiralen.

PRIS
Mirena spiralen koster cirka 1200 kr uden tilskud. Får du spiralen på grund af kraftige blødninger, giver Lægemiddelstyrelsen og Danmark tilskud på 200-700 kr. Jaydess koster cirka 1140 kr. Den er der ikke tilskud til.

Efter en konkret vurdering kan din kommune yde tilskud efter Serviceloven §11, stk. 4 til prævention. Kontakt din sagsbehandler for flere informationer.

KAN JEG SELV TJEKKE, AT SPIRALEN ER PÅ PLADS?
Hvis snorerne er klippet helt korte, kan du ikke selv mærke dem, da de er trukket op i livmoderhalskanalen. Din egen læge vil ofte heller ikke kunne se dem ved en gynækologisk undersøgelse.

Du bør kontakte læge, hvis...
1. Ved mistanke om, at spiralen er udstødt eller ikke sidder korrekt.
2. Ved mistanke om graviditet.
3. Ved feber, smerter og ildelugtende udflåd.
4. Ved pludselige ændringer i dit blødningsmønster.
5. Ved bivirkninger der ikke ophører.

VIGTIG INFORMATION
Hvis Mirena, Kyleena eller Jaydess ikke kan lægges
Hvis gynækologen ikke kan lægge en spiral på grund af en defekt, kan man ikke få en erstatningsspiral fra firmaet, der sælger spiralen. Dette er dekret fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Hvis det skyldes, at spiralen er fejlfungerende, kan den erstattes via det apotek, hvor du har købt den. Gynækologen laver en beskrivelse af årsagen til reklamationen. Patienten er selv ansvarlig for at gå på apoteket og reklamere.

PRINT PDF

HPV – INFEKTION OG VACCINATION


HPV (human papilloma virus) er en fælles betegnelse for en lang række vira. HPV findes hos alle kvinder, der har celleforandringer på livmoderhalsen. Disse celleforandringer kan udvikle sig til livmoderhalskræft.

Forskning har vist, at infektion med HPV type 16 & 18 er årsag til ca. 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Bliver man smittet med HPV 6 og HPV 11, medfører dette ofte kønsvorter (kondylomer). Mere end 10 % af alle kvinder vil på et tidspunkt få kønsvorter.

Vaccinen kan ikke behandle celleforandringer, livmoderhalskræft eller kønsvorter, men forebygger derimod udvikling af sygdommen. En vaccination giver næsten 100% beskyttelse mod udvikling af celleforandringer og kønsvorter, hvis man ikke tidligere har været smittet med HPV, som er den hyppigste seksuelt overførte virus.

Årligt i Danmark
• får ca. 400 kvinder konstateret livmoderhalskræft
• dør ca. 150 kvinder som følge af livmoderhalskræft
• behandles ca. 5.000 kvinder for forstadier til livmoderhalskræft med keglesnit.

HVEM BØR VACCINERES?
Alle kvinder vil have gavn af vaccinen og jo før, jo bedre. Seksuelt aktive kvinder over 25 år vil også have effekt af vaccinen mod celleforandringer i ydre kønsorganer, skeden og på livmoderhalsen. Der er ikke en øvre aldersgrænse for, hvornår man bør lade sig vaccinere.

Vaccinen er relativt sikker, og det har vist sig, at vaccination også kan forebygge ny HPV infektion hos kvinder, der tidligere har haft HPV infektion.

Har kvinden celleforandringer, som skal behandles med keglesnit, vil hun ud fra teoretiske betragtninger alligevel have gavn af vaccination mod HPV. Det skyldes, at kvinder, der har fået et keglesnit, har en højere risiko for igen at blive smittet med HPV virus. Endvidere foreligger der undersøgelser, som tyder på, at vaccinen beskytter mod kræft i mandler, svælg, hud og endetarm. Endelig bør mænd også lade sig vaccinere.

VACCINEN – HVORNÅR OG HVAD KOSTER DEN?
Vaccinen skal gives 2 gange, hvis man er jomfru, ellers tre gange, dvs. dag 0, og efter 2 og 6 måneder. Der er få bivirkninger, men du kan få lokal irritation efter indsprøjtningen. Sjældent ses temperaturstigning første døgn. Du er bedst beskyttet, hvis du vælger Gardasil9.

Vaccinen er gratis for 12-årige piger og drenge. Alle andre må selv betale. Du kan få den aktuelle pris oplyst her eller ved din egen læge. Er du medlem af ”Danmark” gives et tilskud på 50%.

FAKTA OM LIVMODERHALSKRÆFT
www.ssi.dk/vaccinationer/boernevaccination
www.ssi.dk/vaccinationer/boerne­vaccination/vaccination­modlivmoderhalskraeft

PRINT PDF

KEGLESNIT (CONUS)

INFORMATION TIL KVINDER, DER SKAL HAVE FORETAGET KEGLESNIT
Du har fået konstateret celleforandringer på livmoderhalsen. Sådanne celleforandringer er ikke kræft, og stort set alle kvinder, der får konstateret celleforandringer, bliver fuld­ stændigt helbredt. Celleforandringerne opstår i slimhinden på livmoderhalsen, enten på overfladen eller på indersiden. Celleforandringer opdeles i lette, moderate og svære foran­dringer (kaldet dysplasi) eller carcinoma in situ (forstadie til livmoderhalskræft). Forandringerne er påvist på baggrund af den celleprøve (smear), der blev suppleret med kikkert­undersøgelsen (kolposkopi), samt et skrab og vævsprøver fra livmoderhalsen. Celleforandringer på livmoderhalsen skyldes en virus, der er seksuelt overført (Human Papillomavirus, HPV). Både virusinfektionen og celleforandringer er ofte symptomløse. Derfor er det vigtigt, at du bestiller tid til celleprøve (smear), når du får en indkaldelse fra Regionen.

BEHANDLING
Behandling af (moderate) – svære celleforandringer samt carcinoma in situ forandringer foregår ved en kegleoperation. Indgrebet kaldes også konisation (konus = kegle). Indgrebet foretages i lokalbedøvelse på klinikken. Det er en god ide at lade vandet inden indgrebet, da du slapper bedre af, når din blære er helt tom.

Inden selve keglesnittet vil jeg informere dig om indgrebet, og du kan her stille spørgsmål. Du skal give tilsagn til, at ind­ grebet foretages. Det er vigtigt, at du føler dig helt afklaret og beroliget. Derfor er der afsat tid til, at vi kan komme omkring alle dine overvejelser. Indgrebet foregår gennem skeden, mens du ligger på et gynækologisk leje.

Det første der sker er, at jeg vil lægge lokalbedøvelse om­kring livmoderhalsen. De første par stik vil du kunne mærke. Herefter vil du ikke kunne føle smerte. Du vil hele tiden kunne mærke, at der bliver rørt ved dig, men smertesansen er bedøvet. Når bedøvelsen virker, udskæres et lille keglefor­met (skive) vævsstykke fra livmoderhalsen med en såkaldt elektrisk slynge (loop). Dette tager mindre end 10 sekunder.

Hele indgrebet varer sædvanligvis cirka 10-­15 minutter. Eventuel blødning stoppes umiddelbart herefter med brænding (koagulering) af sårfladen. Dette vil du heller ikke kunne mærke. Efter indgrebet bør du blive i venteværelset ca. 1⁄2 time. Det kan være en god ide at lave en aftale om at blive hentet af en pårørende.

EFTER INDGREBET
Det er meget sjældent, at man får smerter i efterforløbet. På selve dagen kan du dække eventuel ubehag med almin­delig smertestillende medicin (Panodil). Der kan forekomme små blødninger eller brunligt, vandigt evt. ildelugtende ud­flåd i op til et par uger. 10­-14 dage efter operationen kan der komme lidt frisk blødning i forbindelse med at sårskorpen løsnes og afstødes. Hvis du oplever frisk blødning,
krafti­gere end menstruation, feber og smerter i underlivet, skal du kontakte en læge.

FORHOLDSREGLER
Efter indgrebet bør du være sygemeldt 2-­3 dage, afhængig af, hvor fysisk krævende arbejde du har. I denne periode skal du tage det roligt og undgå at løfte tunge ting. Du bør undgå samleje i perioden med blødning, det vil sige 2­-3 uger. For at forebygge infektion frarådes anvendelse af tamponer samt svømme­ og karbad. Efter 3-­6 uger er livmoderhalsen helet op, og ny slimhinde dækker området, hvorfra keglen er fjernet.

VACCINATION MOD HPV
Der findes en forebyggende vaccine mod HPV. Den vil jeg anbefale du får, hvis ikke du allerede har fået den. Du kan lade dig vaccinere mod HPV hos din egen læge
.

LÆS MERE OM VACCINEN
www.cancer.dk/hpv-vaccine

PRINT PDF

KOBBERSPIRAL

Der findes to slags spiraler – hormonspiralen Mirena/ Kyleena og kobberspiralen. De virker begge som prævention. Spiralen lægges inden for 4-8 dage efter første menstruationsdag, helst når du stadig bløder lidt.

Kobberspiralen er en sikker præventionsform, dog ses ofte øget blødningsmængde, og nogle kvinder vil opleve tiltagende menstruationssmerter.

OPLÆGNING AF SPIRAL
Inden spiraloplægningen kan du med fordel tage 1g Panodil og 400mg Ipren cirka 1 time før. Du får foretaget en gynækologisk undersøgelse og ultralydsskanning før
oplægningen. Der lægges lidt lokalbedøvelse i livmoderhalsen. Spiralen oplægges herefter i livmoderhulen, og snorene på spiralen klippes ofte så korte, så de ikke kan mærkes eller generer ved samleje. Til sidst kontrolleres spiralens placering i livmoderen med ultralyd, og i dagene efter kan der være menstruationslignende smerter, men de er forbigående.

ER DER RISIKO VED OPLÆGNING AF SPIRAL?
I meget sjældne tilfælde kan man få infektion, der nødvendiggør at spiralen igen må fjernes. Ekstremt sjældent kan en spiral gennembore livmoderen til bughulen, hvis man tidligere er blevet opereret i underlivet.

KAN JEG SELV TJEKKE AT SPIRALEN ER PÅ PLADS?
Som udgangspunkt kan du ikke mærke snorene. Er din menstruation udeblevet bør du tage en graviditetstest og evt. tage kontakt til din egen læge. Ved tvivl kan din læge henvise dig til en ultralydsskanning hos gynækolog.

Du bør kontakte læge:
1. Ved mistanke om, at spiralen er udstødt eller ikke sidder korrekt.
2. Ved mistanke om graviditet.
3. Ved feber, smerter og ildelugtende udflåd.
4. Ved pludselige ændringer i dit blødningsmønster.
5. Ved bivirkninger, der ikke ophører.

PRIS
Kobberspiralen koster 275-450 kr afhængig af model. Du kan købe den på Apoteket. Har du aldrig været gravid er modellen Flexi-T 300 den bedste. Alle andre kan bruge en model T-380.

LÆS OGSÅ
www.sexogsamfund.dk

PRINT PDF

KONDYLOMER (KØNSVORTER)

HVAD ER KONDYLOMER?
Kondylomer er kønsvorter, som skyldes smitte med humant papillomavirus, også kaldet HPV. En kvindes livstids risiko for at få kondylomer er ca. 10%, hvis man ikke er vaccineret.

HVORDAN SMITTER KONDYLOMER?
Kondylomer smitter ved direkte kontakt, fx ved samleje, hvor der overføres vortevirus.

SYMPTOMER
Kondylomer giver irritation, kløe, svie og kosmetiske gener på skamlæber, skede, mellemkød og omkring endetarmen. Kondylomer er fligede, blomkålslignende gevækster, der kan være lyserøde eller hvide.

HVORDAN STILLER LÆGEN DIAGNOSEN
Ofte kan det ses direkte. I tvivlstilfælde kan lægen bruge en speciel kikkert eller tage en vævsprøve.

LOKAL BEHANDLING
Kønsvorter kan behandles, men det kræver tålmodighed, for det kan tage flere måneder.

Codyline og Wartec bruges x 2 dagligt i tre dage. Gentages hver uge i op til 3 måneder. Tilbagefald ses hos 16-34 %. Behandlingen udføres oftest af kvinden selv.

Podofyllin påsmøres af lægen 1-2 gange ugentligt i op til 6 uger. Skal afvaskes i starten 1-9 timer efter påsmøring. Tilbagefald ses hos 21-45 %. Må ikke bruges til gravide.

Aldara påsmøres x 1 dagligt ved sengetid 3-5 gange ugentligt og afvaskes om morgenen, højest i 16 uger. Tilbagefald ses her hos 13-19 %. Må ikke bruges til gravide.

Alle former for lokalbehandling har bivirkninger. Det er vigtigt, at behandlingen ikke gør det værre end selve kondylomerne. Ved lokalbehandling kan der ses rødme, svie, kløe, sår og ardannelse, som kan være så udtalt, at behandlingen må indstilles

ANDEN BEHANDLING
Andre behandlinger er kirurgisk operation eller en laserbehandling i lokal eller hel bedøvelse. Man kan også frysebehandle kondylomer cirka hver anden uge i op til 2-4 måneder. Der kan ses blødning, betændelse og arvævsdannelse ved disse former for behandling. Disse metoder kan anvendes af gravide, men generelt behandler man faktisk ikke en gravid. Tal med din læge om det.

KONTROL OG VACCINATION
Da der er tilbagefald hos 10-50 %, anbefales kontrol efter cirka 3 måneder. Kønsvorter kan næsten forebygges 100% ved vaccination mod HPV type 6 og 11, som findes i vaccinen Gardasil.

PARTNERBEHANDLING
Din partner skal behandles, hvis han har synlige kondylomer. Det er vigtigt at bruge kondom, til I begge er fri for kondylomer. Vær dog opmærksom, at der stadig kan ske smitteoverførsel, hvis kondylomerne sidder uden for det område, der dækkes af kondomet. Din nuværende partner behøver ikke at være dén, som har smittet dig, og selve smittebæreren behøver ikke at have haft synlige kønsvorter.

LÆS MERE PÅ
www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/kondylomer.htm
www.sundhed.dk

PRINT PDF

LICHEN SCLEROSUS

HVAD ER DET FOR EN SYGDOM?
Sygdommen har ikke noget dansk navn. Det er en kronisk hudlidelse med forandringer af huden omkring de ydre kønsorganer og ved skedeindgangen. Sygdommen viser sig ofte i form af kløen med tynd og sårbar hud, der let revner. Huden er tit bleg og hvid og revner ved samleje. Der er øget risiko for infektion og svamp i området.

Lichen sclerosus er begrænset til området omkring de ydre kønsorganer og udvikler sig ikke op i skeden eller i livmoderen. Lidelsen kan ses hos kvinder i alle aldre, men er hyppigst hos midaldrende kvinder. Lichen sclerosus er ikke smitsom.

HVORFOR FÅR JEG SYGDOMMEN?
Grunden er ukendt.

DIAGNOSEN
Stilles ved en lille vævsprøve, som tages i lokalbedøvelse. Det kan bløde ganske lidt efter prøvetagningen, og nogle gange er det nødvendigt at sy såret med selvopløselig tråd.

LOKALISATION AF SYGDOMMEN
Sygdommen omfatter oftest clitoris og de små skamlæber, men kan ses i hele mellemkødet og ned mod endetarmen. Der kan med tiden komme forsnævring af skedeindgangen, fordi vævet klistrer sammen.

HYPPIGSTE SYMPTOMER
Kløe og rifter.

BEHANDLING
Sygdommen behandles bedst med binyrebarkhormon-creme
Dermovat creme 0,05%
1. måned 2 gange dagligt
2. måned 1 gang dagligt
3. måned 2 gange ugentligt

Vedligeholdelsesbehandling
Dermovat 1-2 gange om ugen ved sengetid.

KONTROL
Efter 3-4 måneder. Herefter 1 gang pr. år. Dog hyppigere ved symptomer eller sår, som ikke heler.

HVAD KAN JEG SELV GØRE?
Undgå at irritere huden omkring skedeindgangen. Lad være med at bruge sæbe og andet, der kan irritere. Brug løstsiddende tøj og undertøj. Ved samleje er det vigtigt med et smøremiddel, og vegetabilsk olie er her bedst, da det ikke indeholder alkohol eller konserveringsmidler, fx mandelolie. Gør det ondt ved samleje, kan man anvende lokalbedøvende gel med f.eks. Xylocain 15-20 minutter før samleje. Det må ikke smøres på området ved clitoris og ind i skeden, så forsvinder følelsen. Xylocain gel kan købes i håndkøb på Apoteket.

PROGNOSE
Der er sammenhæng mellem lichen sclerosus og hudkræft. Sandsynligheden for at udvikle kræft ved lichen sclerosus er mindre end 5%. Uanset den lille risiko er det vigtigt, du passer dine kontroller.

LÆS MERE PÅ
www.lichensclerosus.dk

PRINT PDF

URININKONTINENS – UFRIVILLIG VANDLADNING

HVAD ER URININKONTINENS
Urininkontinens betyder ufrivillig afgang af urin. Det er en hyppig lidelse og forekommer hos ca. 500.000 danskere, heraf flest kvinder. Langt de fleste med urininkontinens kan hjælpes, og der findes gode behandlingsmuligheder.

Der findes flere former for urininkontinens, som kan forekomme i mindre eller større grad. Behandlingsmulighederne er forskellige afhængigt af, hvilken inkontinensform det drejer sig om. For at finde ud af, hvilken urininkontinens du lider af, er det nødvendigt med en grundig udredning i form af forskellige undersøgelser og samtaler. Ofte kræver det to-tre besøg i klinikken før en diagnose kan stilles.

To typer urininkontinens
• Anstrengelsesinkontinens (stressinkontinens) viser sig ved, at du ikke kan holde på vandet i forbindelse med fysiske anstrengelser, host, nys eller bare løft af lidt tungere ting.
• Trang-inkontinens (urgeinkontinens) viser sig ved hyppig og bydende vandladningstrang. Du kan ofte ikke nå toilettet, før blæren tømmer sig. Kvinder med urgeinkontinens ved typisk, hvor toiletterne i byen ligger.
• Blandingsinkontinens, hvis du har tegn på både stress og urgeinkontinens.

UNDERSØGELSER OG UDREDNING
Først undersøges underlivet ved en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsundersøgelse. Du får udleveret et skema til registrering af, hvor meget væske du indtager og udskiller – et såkaldt væske-vandladnings-skema. Dette skal registreres over tre døgn. Optimalt er dette foretaget hos din egen læge, hvor din urin også skal være undersøgt for, om du har blærebetændelse. Efter undersøgelsen og skemaet er udfyldt, kan lægen stille den rigtige diagnose.

BEHANDLING
Mange gange kan problemerne afhjælpes med bækkenbundstræning, knibeøvelser og blæretræning. Er du i overgangsalderen kan lokal østrogen behandling i skeden anbefales. I visse tilfælde er yderligere medicinsk behandling og/eller operation nødvendigt.

Ved trang-inkontinens kan man behandle med blæreafslappende medicin, fx Vesicare, Betmiga etc. Medicinen tages i tre måneder for at teste effekt og bivirkninger. Stress inkontinens kan behandles med knibeøvelser, og ledes bedst af en fysioterapeut. Mange kommuner har et bækkenhold. Forsøg evt. et indlæg i skeden, f.eks. produktet Contam eller Efemia, som kan købes via Props and Pearls

BÆKKENBUNDSTRÆNING
Kan udføres af alle uanset alder og køn – 60-70 % har effekt af behandlingen. Den mest brugte øvelse foregår ved, at man gennem
knibeøvelser skal fornemme, at det spænder i endetarmen. Knib skal holdes ca. 8-10 sekunder og gentages 30 gange. Træn 3 gange dagligt og forvent ikke resultater før efter 3 måneder.

HVAD KAN DU FORVENTE
Behandlingen hviler på princippet om ‘minimal care’, dvs. ’hjælp til selvhjælp’ – se vejledning nederst i teksten. Dette betyder, at du på baggrund af råd og vejledning selv kan/skal forebygge og reducere urininkontinens.

MINIMAL CARE
Minimal Care er et koncept, hvis formål er med enkle metoder at reducere uønsket vandladning.

Triple-voiding er engelsk og betyder tre-dobbelt vandlad- ning. Det er en metode til at tømme blæren ordentligt ved at lade vandet 3 gange i træk med ca. 1 minuts mellemrum.

Med triple-voiding kan du opnå
• Bedre kontrol over vandladningen.
• Bedre blæretømning

Konsekvenserne ved ikke at tømme blæren helt kan være
• Blærebetændelse
• Slap blære
• Urininkontinens

Sådan gør du
• Sæt dig godt til rette på toilettet. Sid let foroverbøjet med let spredte ben og begge fødder på gulvet. Hvis du ikke kan nå gulvet, kan du bruge en skammel til fødderne.
• Undgå at presse, når du lader vandet. Giv dig god tid, og slap godt af i bækkenbunden. Når vandladningen er ophørt, skal du tørre dig, rejse dig op, og gå en lille runde på badeværelset i ca. 1 minut.
• Sæt dig igen på toilettet og lad vandet én gang til. Når vandladningen er ophørt, skal du igen rejse dig op og gå en lille runde på ca. 1 minut.
• Sæt dig igen, og lad vandet en tredje og sidste gang.

Gode råd om, hvor meget du skal drikke
• Drik 11⁄2-2 liter væske i døgnet
• Tæl al væske med – også te, kaffe og suppe
• Drik mere væske, hvis det er meget varmt, hvis du har feber eller diarré, hvis du sveder meget, eller hvis du ammer
• Drik mindre væske, hvis du danner over 21⁄2 liter urin i døgnet
• Drik højst 200 ml væske efter aftensmaden, hvis du er generet af natlige vandladninger. Undgå at drikke noget de sidste 2 timer inden du går i seng, og tag evt. medicin til natten med så lidt vand som muligt, hvis du er generet af natlige vandladninger

Gode råd om toiletvaner
• Gå regelmæssigt på toilettet hver 3.-4. time fra du vågner til du går i seng.
• Gå på toilettet lige, når du står op, og som det sidste inden du går i seng.
• Undgå små hyppige vandladninger, dem der kaldes ”for en sikkerheds skyld”.
• Undgå vandladninger på mere end 450 ml ad gangen (selskabsblære).
• Lav triple-voiding, hvis du ikke tømmer blæren tilstrækkeligt.
• Lav triple-voiding, hvis du skal optræne blæren pga. slap blære eller hyppige vandladninger. Hvis du får vandladningstrang igen efter 15-30 minutter, skal du ikke gå på toilettet, men aflede tankerne.

PRINT PDF

OVERGANGSALDER OG HORMONER

HVAD OVERGANGSALDEREN?
Overgangsalder er en helt normal fysiologisk proces og altså ikke en sygdom.

Kvinden kommer i overgangsalderen, fordi kroppen med alderen løber tør for de mange tusinde æg, hun blev født med. Når æggestokkene holder op med at modne æg, stopper produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen, og det sker som regel, når kvinden er mellem 45 og 55 år, gennemsnitsalderen er 51,6 år. De første tegn på overgangsalder er ofte uregelmæssige og kraftige menstruationer.

Du ved, at du er gået i overgangsalder, når du har fået din sidste menstruation. Herefter kan du ikke længere blive gravid. Går du i overgangsalderen, før du er 45 år, skal du altid kontakte din læge, da det som regel kræver behandling.

SYMPTOMER OG GENER
20% af alle kvinder oplever ingen gener i forbindelse med overgangsalderen. 60% har moderate gener, og 20% har uudholdelige gener.

Hedeture er et typisk problem i overgangsalderen. Det kommer som lyn fra en klar himmel, og ledsages ofte af varmefølelse, sveden og rødme i ansigt, på halsen, bryst og ryggen. Et anfald varer ofte kun nogle minutter, men for de kvinder, der får hedeture om natten, kan det forringe søvnkvaliteten.

Knogleskørhed skyldes, at knoglemassen ikke bliver vedligeholdt af østrogenet. Knoglemassen aftager med ca 2% om året, og 40% af alle kvinder over 70 år oplever knoglebrud, typisk brud i håndled og hofte.

Trang-inkontinens (når jeg skal tisse, skal det være nu!) og øget risiko for blærebetændelse kan opstå, fordi slimhinden i urinrør og blære bliver tyndere og mere porøs.

Humør og psyke bliver også påvirket. Hormonel ubalance medfører fysiske og psykiske ændringer i krop og liv, som det kan være svært at forlige sig med.

Slimhinderne i skeden bliver tyndere, mindre smidige og tørre (sandpapirsfornemmelse). Det kan give svie og smerter ved samleje og seksuelle problemer.

Huden bliver mindre elastisk, fordi kollagenindholdet falder. Håret kan miste sin glans og bliver tyndere. Øget risiko for hjerte-karsygdomme, fordi forhøjet kolesterolindhold i blodet medfører åreforkalkning og forhøjet blodtryk.

HORMONBEHANDLING I OVERGANGSALDEREN?
Gener i overgangsalderen kan behandles medicinsk med hormoner. Den mest anvendte behandling er: piller, plaster eller gel. Hormonpræparater indeholder som regel både østrogen og gestagener. Hvis du kun har lokale problemer i skeden, kan stikpiller eller en ring med østrogenhormon, som anbringes i skeden, være løsningen. Behandlingen øger ofte livskvaliteten. Hvis det er et par år siden, kvindens menopause (sidste menstruation) indtrådte, kan lægen give en blødningsfri hormonbehandling. Ellers gives ofte en sekvensbehandling, som giver en menstruationslignende blødning fx hver tredje måned. Om du har behov for at tage hormoner afhænger af, hvor voldsomme generne er. Det er altid nødvendigt, at du rådfører dig med din læge eller gynækolog.

HVILKEN HORMONBEHANDLING ER BEDST?
Behandling med hormoner skal altid planlægges af din læge eller gynækolog. Har du gener, er det bedst at starte hormonbehandling så tidligt som muligt, og du behøver ikke at vente til din menstruation er ophørt. Det kommer altid an på dine gener, og hvordan du aktuelt har det. Husk at lokalhormon i skeden ikke virker på almene overgangsaldergener, – som navnet siger, virker de lokalt.

Du skal informeres om fordele, ulemper og risici. Generelt er hormonbehandling gennem huden det bedste, dvs. med plaster eller gel, evt. i kombination med en hormonspiral. Behandling gennem huden er især vigtig, hvis du har risikofaktorer, fx overvægt, risiko for blodpropper i benene eller hjerne, forhøjet kolesteroltal osv.

ER DER NOGEN KVINDER, SOM ABSOLUT IKKE MÅ FÅ HORMONER?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder som tidligere har haft en blodprop eller brystkræft ikke tager hormoner i form af piller, plaster eller gel. Lokal østrogenbehandling i skeden, enten som stikpille eller ring kan derimod godt anvendes.

LOKALHORMON I SKEDEN
Findes som stikpiller eller ring, og indeholder også østrogenhormon. Lokalbehandling bruges typisk pga. tørhed og irritation i skeden. Er du inkontinent kan lokalbehandling med hormon også være et virksomt middel, fordi det normaliserer cellerne i skeden og urinvejene. Desuden gendannes den normale bakterieflora og pH værdi i skeden på 4,5. Derfor bliver cellerne igen egnede til at modstå irritation og infektion. Der er først optimal virkning efter et par måneders brug, så hav tålmodighed.

Der er ikke risiko for kræft eller blodpropper ved lokalvirkende lavdosis østrogen, og der forekommer næsten aldrig bivirkninger. I sjældne tilfælde kan der være forbigående irritation og udflåd.

HAR DU HAFT BRYSTKRÆFT?
Kvinder, der har været behandlet for hormonfølsom brystkræft, kan godt bruge lavdosis hormon i skeden. Det vil onkologen på Sygehuset have informeret dig om.

Selvfølgelig er det i sidste ende din egen afgørelse, og tør du ikke, på trods af gener, kan du f.eks. prøve præparater til skeden med Hyaluronsyre.

www.brystkraeft.dk/2015/10/vaginalt-oestrogen-oeger-ikke-risikoen-for-genkomst-af-brystkraeft

DANSK FORSKNING OM HORMONBEHANDLING OG RISIKO FOR BRYSTKRÆFT/BLODPROPPER
Dansk forskning (DOPS-studiet) viser, at kvinder, der startede lavdosis hormonbehandling umiddelbart i relation til overgangsalderen, dvs. i ca. 45-55 års-alderen, halverede risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og ikke havde øget risiko for hverken brystkræft eller andre kræftformer.

Undersøgelsen omfatter 1000 kvinder over en ti-årig periode med seks års opfølgning, og er derfor det længstvarende forsøg af sin art.

www.dagensmedicin.dk/eksperter-mange-kvinder-burde-fa-konshormoner

www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/aarsager-brystkraeft/aarsager-brystkraeft-livsstil/hormonbehandling-brystkraeft

Undersøgelsen skal ses i lyset af et omfattende studie fra Storbritannien ‘Million Women Study’. Her fandt man en øget risiko for især brystkræft og hjerte-kar-komplikationer, hvilket formentlig kan tilskrives det faktum, at kvinder med alderen har en øget risiko for at udvikle sygdomme generelt. Kritikken af dette studie er imidlertid, at forsøgspersonerne har en gennemsnitsalder på 63 år, og dermed er langt forbi overgangsalderen. Dermed er undersøgelsesgruppen markant forskelligt fra kvinder, vi i Danmark normalt opstarter hormonbehandling for.

Udover Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om hormonbehandling er der kommet en ny analyse i 2019 af 108.647 kvinder med brystkræft. Analysen baseres på 60 % af kvinderne fra “Million Women Study”, der er omtalt ovenfor. Resultatet peger på, at hormonet gestagen skal gives i mindst mulig mængde, da det øger risikoen let for bryst-kræft, især hos slanke kvinder med BMI under 30. Risikoen for brystkræft ved et enkelt års behandling er meget lille, men er herefter stigende. Det blev vurderet, at 5 års behandling var forbundet med 1-2 ekstra tilfælde af brystkræft for hver 100 kvinder. Derved adskiller det engelske studie sig fra det danske DOPS studie.

Oversat til danske forhold svarer det til en risiko for brystkræft på 11-12 % ved hormonbehandling med østrogen og daglig vedvarende gestagen. Risikoen for brystkræft er ca. 10% hos ikke-hormonbehandlede kvinder. Derimod var risikoen ved østrogen alene, dvs. uden gestagen ikke væsentligt forhøjet. Den mindste påvirkning af gestagen får man formentlig ved en tabletbehandling, hvor man fremkalder en menstruationslignende blødning hver 3.-6. måned.

FORDELE VED HORMONBEHANDLING
• Mindsker generne – især hede- og svedeture
• Mindre risiko for tør skede og irriteret blære
• Mindre risiko for knogleskørhed
• Mindre risiko for slap bækkenbund og nedsunket blære/livmoder
• Mindre risiko for blodpropper i hjertet
• Mindre risiko for tyktarmskræft

ULEMPER VED HORMONBEHANDLING
• Øget risiko for brystkræft, sandsynligvis afhængig af hormondosis
• Livmoderkræft ved ren østrogenbehandling
• Vækst af eksisterende fibromer (muskelknuder) i livmoderen
• Pletblødninger
• Brystspændinger
• Måske øget risiko for blodpropper i ben og lunger
• Hovedpine og vægtstigning i starten.

OBS! Aktuelt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke hormonbehandling i mere end ca. 5 år

Brystkræft optræder i alle aldersgrupper – ca. 4.500 nye tilfælde hvert år i Danmark. Omkring 20% hos kvinder under 50 år, 50% i aldersgruppen 50-70 år, og de sidste 30% hos kvinder over 70 år. Desuden er vestlige livstilfaktorer også af betydning for brystkræft

www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/aarsager-brystkraeft/aarsager-brystkraeft-livsstil

SUNDHEDSSTYRELSENS RISIKOVURDERING VED HORMONER PÅ BAGGRUND AF DEN NYESTE ANALYSE FRA 2019
”Studiet ændrer ikke ved de nuværende anbefalinger for brug af hormonbehandling, men understreger, at det er vigtigt, at læge og patient opvejer risici ved de forskellige typer hormonbehandling i forhold til fordelene”.

Studiet er en analyse af publicerede og upublicerede epidemiologiske data, og indeholder data fra 108.647 kvinder, som udviklede brystkræft efter hormonbehandling.

Karakteristika for kvinderne var:
• Andel hormonbehandlede i overgangsalderen: 51 %
• Gennemsnitlig varighed af hormonbehandling for nuværende brugere: 10 år
• Gennemsnitlig varighed af hormonbehandling for tidligere brugere: 7 år
• Gennemsnitlig alder ved overgangsalder og start af hormonbehandling: 50 år
• Gennemsnitlig alder ved brystkræftdiagnose: 65 år

Sundhedsstyrelsen påpeger derfor, at risikoen for brystkræft øges for kvinder i aldersgruppen 50-69 år med BMI < 30, som modtager 5 års hormonbehandling.

Den nye analyse skal forstås således:
• Øget risiko med østrogen + fast daglig gestagen: ca. 1 ud af 50 hormonbrugere
• Øget risiko med østrogen + intermitterende gestagen: ca. 1 ud af 70 hormonbrugere
• Øget risiko ved østrogen alene: ca. 1 ud af 200 hormonbrugere

Den øgede risiko for brystkræft skal ses i forhold til den generelle risiko i Danmark for brystkræft, hvor 10 ud af 100 kvinder UDEN hormonbehandling får brystkræft. Imidlertid ved man, at overlevelsen blandt kvinder, som får brystkræft efter hormonbehandling, er bedre end ved brystkræft uden forudgående hormonbehandling.

HVAD ER DET BEDSTE VALG FOR MIG?
Det er din egen beslutning i samråd med lægen eller gynækologen. Det er vigtigt, at du er klar over fordele og ulemper ved hormonbehandling. Du skal regne med, at symptomlindring først kan vurderes efter et par måneders behandling. Derfor er det en god idé at aftale et kontrolbesøg efter cirka tre måneders behandling.

Du og din læge bør følge op på behandlingen med 1-2 års intervaller. Ønsker du hormonbehandling i mere end 5 år, bør fordele, ulemper og risici revurderes

MOTION STYRKER KNOGLER OG LIVSKVALITET
Motion er vigtig for kvinder – også i overgangsalderen. At svede igennem i fitnesscentret, svømmehallen, på en løbetur, cyklen, trapperne eller boldbanen betyder, at kvinden oplever færre hedestigninger og svedeture. Motion har også positiv effekt på hormonbalancen, så alle hormonelt betingede gener, inkl. knogleskørhed, bliver reduceret. Al motion tæller. Også rengøring, havearbejde og en rask tur med hunden.

HVAD MED RØDKLØVER OG KOSTTILSKUD?
Der findes rigtig mange varianter af planteøstrogen-kosttilskud. De markedsføres på, at de kan afhjælpe hedeture og andre gener i forbindelse med overgangsalderen. En stor samlet undersøgelse af i alt 30 kliniske studier med knap 3000 kvinder har dog vist, at kosttilskud med soja, rødkløver eller hørfrø ikke reducerer hede og svedeture.

De beskrevne kliniske studier var udført på kvinder, der ikke havde brystkræft. Man fandt til gengæld ikke noget, der tydede på bivirkninger knyttet til at tage kosttilskud med planteøstrogener i op til 2 år. På samme måde ser en kost, rig på planteøstrogener, ud til at være uden bivirkninger for kvinder, der ikke er/har været ramt af brystkræft.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man er særlig forsigtig med brug af kosttilskud, der indeholder planteøstrogener, hvis man har haft brystkræft eller er i antiøstrogen eller arometasehæmmende behandling.

www.cancer.dk/hjaelp-viden/det-kan-du-selv-goere/alternativ-behandling/kosttilskud/planteoestrogener/?gclid=EAIaIQobChMI14b5rff32AIVxhbTCh2IcQr- zEAAYASAAEgImW_D_BwE

LÆS MERE PÅ
https://www.sst.dk/da/Nyheder/2019/Nyt-studie-bekraefter-oeget-risiko-for-brystkraeft-ved-hormonbehandling-af-kvinder-i-overgangsalderen

https://static1.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/59419baf725e253851a0be64/1497471926097/CVD_HT_endelige_EL_LH+%281%29.pdf

PRINT PDF

P-PILLER

FORDELE VED P-PILLER
Omkring 400.000 danske kvinder benytter p-piller. Det gør de først og fremmest, fordi p-piller er en sikker form for prævention, men også fordi de er forbundet med andre fordele. P-piller er velegnede til at regulere uregelmæssige blødninger og nedsætter ofte blødningsmængden og varigheden. Desuden tyder flere studier på, at p-piller nedsætter intensiteten af de smerter, der kan være under menstruationen (dysmenore). Hvis du har uren hud eller øget mandlig behåring, kan særligt de nyere p-piller reducere dine gener. Nogle studier tyder på, at p-piller modvirker dannelse af cyster på æggestokkene og modvirker dannelsen af endometriose. P-piller kan også afhjælpe PMS (præ-menstruel syndrom) og cyklusrelateret migræne særligt, hvis de indtages uden ophold, – man holder altså ikke den obligatoriske pause på 7 dage hver 4. uge.

P-PILLER OG KRÆFT
Der har været meget debat om p-pillers effekt i forhold til risikoen for udvikling af kræft. Der foreligger en række store befolkningsstudier, og sammenlagt tyder disse på, at den samlede risiko IKKE påvirkes. P-piller nedsætter risikoen væsentligt for kræft i æggestokke og livmoderhule, men der ses samtidig en øget risiko for kræft i livmoderhalsen. Risikoen for brystkræft påvirkes ikke, med mindre, der er tale om familiær eller genetisk disposition. Her kan p-piller indebære en øget risiko, men nedsætter samtidig risikoen for udvikling af æggestokkræft, som disse kvinder ofte også er disponeret for. Genetisk eller familiær disposition er derfor ikke en hindring for brug af p-piller.

P-PILLER OG BLODPROPPER
Den væsentligste risiko og bekymring ved brug af p-piller er øget risiko for udvikling af blodpropper. Det gælder først og fremmest blodpropper i ben og lunger (VTE), men også i hjerte (AMI) og hjerne (CT). Selvom risikoen er forøget, er den dog stadig lille. For kvinder, der ikke tager p-piller, er risikoen cirka 1 tilfælde pr. 10.000 kvinder. For kvinder, der tager p-piller, er risikoen cirka 3 gange forøget, det vil sige 3 tilfælde pr. 10.000 kvinder. Til sammenligning er risikoen for en blodprop under graviditet 6 tilfælde pr 10.000 kvinder, det vil sige dobbelt så høj.

Risikoen for blodpropper varierer alt efter de forskellige klasser af p-piller. Generelt anbefaler man de såkaldte 2. generations p-piller – for eksempel Femicept, Malonetta, Microgyn. P-ring og p-plaster er forbundet med den højeste risiko for udvikling af blodpropper.

HVEM BØR IKKE TAGE P-PILLER?
For yngre raske kvinder under 35 år er p-piller en effektiv præventionsform, der er forbundet med meget få risici. Risikoen for blodpropper øges imidlertid med stigende alder. Hvis du er over 35 år og har andre risikofaktorer, som for eksempel rygning, overvægt eller familiær disposition, bør du skifte til anden præventionsform, som for eksempel hormonspiral, p-stav eller minipiller.

Kvinder, der har følgende risikofaktorer, bør ikke tage p-piller
• Tidligere blodprop i ben, lunge, hjerte eller hjerne
• Særlig genetisk disposition for blodpropper
• Diabetes
• Hypertension (forhøjet blodtryk)
• Hyperkolesterolæmi (forhøjet kolesterol) • Migræne med aura

Hvad er symptomerne på en blodprop?
• Stærk smerte eller hævelse i et af benene. Dette kan være ledsaget af ømhed, varmefølelse eller ændringer i hudfarven til f.eks. bleg, rød eller blå.

• Pludselig opstået uforklarlig åndenød eller hurtig vejrtrækning; stærke brystsmerter, som øges ved dyb vejrtrækning; pludselig opstået hoste uden en tydelig årsag (eventuelt med opspyt af blod).

• Brystsmerter, ofte akutte, men nogle gange blot ubehag, trykken, tunghedsfornemmelse, ubehag i overkroppen, der stråler ud til ryggen, kæben, halsen, armen, samtidig med en følelse af mæthed som ved fordøjelsesbesvær eller kvælning, svedtendens, kvalme, opkastning eller svimmelhed.

• Svækkelse eller lammelse i ansigtet, armen eller benet, især på den ene side af kroppen; tale- eller forståelsesproblemer; pludselig opstået forvirring; pludselig opstået synstab eller sløret syn; svær hovedpine/migræne, som er værre end normalt

HVORDAN TAGES P-PILLER?
En pakke med p-piller indeholder 21 tabletter. Behandlingen påbegyndes den første menstruationsdag. Du kan vælge at tage p-pillerne på to måder:

1. Hvis du vil have menstruation hver måned, tager du pillerne 21 dage i træk og holder derefter 7 dages pause, hvor du bløder. Husk, at der er tale om en kunstig menstruation, også kaldet en bortfaldsblødning, der fremkaldes på grund af pausen i p-pillerne.
2. Hvis du ikke ønsker menstruation hver måned, tager du pillerne uafbrudt, også kaldet forlænget p-pillecyklus. Det betyder, at du tager p-piller hele tiden uden pause, indtil du begynder at bløde. Det sker typisk efter 3 – 6 måneder. Så holder du 3 dages pause og starter igen med p-pillerne på 4. dagen – uanset, om du stadig bløder.

Der er ikke noget, der tyder på, at det er usundt for kroppen at overspringe blødningerne.

HVAD HVIS JEG GLEMMER EN PILLE?
P-pillerne bør tages på et fast tidspunkt en gang i døgnet. Hvis du glemmer en pille, for eksempel om aftenen, kan den tages næste morgen. Går der mere end 36 timer mellem pillerne, bør du bruge anden prævention, med mindre pillen er glemt indenfor de første tre dage af en ny pakning.

Eksempler på navne på p-piller
1. generation:
Yana
2. generation: Malonetta, Microgyn, Rigevidon, Loette, Femicept, Anastrella
3. generation: Gestinyl, Denise, Dorinette, Femistad, Gestilla, Minulet, Harmonet, Marvelon, Kosidina, Mercilon, Minero
4. generation: Yasmin, Yaz, Yasminelle, Veyann, Stefaminelle, Movinella, Finminette, Etindros, Dretine

Ikke klassificeret p-piller
Zoely
Flerfase præparater
Qlaira

LÆS MERE PÅ
https://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/p-piller.htm
www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/praevention/p-piller-med-forlaenget-cyklus
www.samvirke.dk/artikler/drop-menstruationen-hvis-du-er-traet-af-at-bloede

PRINT PDF

PCOS OG BLØDNINGSFORSTYRRELSER

HVAD ER PCOS?
PCOS er en hormonel forstyrrelse, der ses hos cirka 10-15% af alle kvinder. Forkortelsen PCOS står for Poly Cystisk Ovarie Syndrom. Poly Cystisk Ovarium betyder mange (små) ægblærer på æggestokkene. S står for syndrom. Ordet syndrom betyder, at du ofte vil have flere symptomer end blot mange ægblærer.

HVORFOR FÅR MAN PCOS?
Det er sandsynligvis ændringer i generne, der giver PCOS. Men helt konkret, hvordan det arves, ved man endnu ikke. Da ikke alle kvinder i en familie får sygdommen peger forsk- ningen på, at også andre faktorer har betydning – fx blodets sammensætning af de hormoner, der er forstyrret ved PCOS.

Hvilke symptomer ses ved PCOS?
– Du har uregelmæssig, sjældent eller udebleven menstruation.
– Du har øget behåring og/eller uren hud.
– Du har sukkertrang, er ofte sulten, og har tendens til hedeture, humørsvingninger og træthed.
– Du har svært ved at blive gravid
– Du er overvægtig med æblefacon eller slank med samme symptomer som ovenstående.

Det er sjældent, at kvinder har alle symptomer på én gang, derimod kan du have en eller flere af de nævnte karakteristika.

HVORDAN STILLES DIAGNOSEN?
To ud af tre kriterier skal være opfyldt og øvrige sygdomme skal være udelukket, før man kan få diagnosen PCOS:
– Uregelmæssig eller ingen menstruation, typisk cyklus- længde over 35 dage.
– Forhøjet mandligt kønshormon og/eller øget mandlig hårvækst. Det mandlige kønshormon, også kaldet testosteron, kan kun måles korrekt i blodet efter minimum tre måneders pause med p-piller eller andre hormoner.
– Polycystiske æggestokke ved ultralydsskanning.

Ved en ultralydsskanning hos gynækologen ses flere end 20 ægblærer på 2-10 mm i en eller begge æggestokke.

HVILKE FØLGEVIRKNINGER ER DER VED PCOS?
Overvægt og fedme
Kvinder med PCOS har ofte for meget insulin i blodet, også kaldet insulinresistens. Kroppen danner en øget mængde insulin, fordi cellerne er mindre følsomme for insulin end normalt. Det medfører samtidig forhøjet blodsukker, men desværre ikke altid højt nok til, at det kan måles i en blodprøve. Den øgede mængde insulin skaber ubalance i kroppen og betyder en øget mængde fedtvæv omkring maven, deraf den typiske æblefacon.

Barnløshed
Den øgede mængde mandlige hormon omdannes i fedtvævet til østrogener. Jo større overvægt, desto mere forstyrrelse af hormonbalancen. Østrogenerne forstyrrer så igen dannelse af andre hormoner i kroppen. Det medfører, at ægblærer, i dine æggestokke standses. Derfor kan din ledende ægblære ikke modnes til den normale størrelse på 20-24 mm, hvilket betyder, at ægget ikke løsnes og derfor ikke befrugtes. Dine æg stopper i stedet med at vokse, når de er cirka 10 mm. De små æg ophobes i æggestokkene, indtil de går til grunde. Når du derfor sjældent har en moden ægblærer, bliver du ikke gravid.

Skægvækst, øget behåring, hårtab og uren hud
De forhøjede mandlige hormoner stimulerer talgkirtlerne og medfører uren hud og acne. Mandlige hormoner stimulerer også hårsækkene, så der er hårvækst på områder, der ellers normalt kun ses hos mænd, typisk øget hårvækst på overlæben og trekantet kønsbehåring op mod navlen. Tyndt hår eller hårtab, også kaldet alopeci, skyldes også forstyrrelsen i de mandlige hormoner.

Polypper og øget risiko for kræft i livmoderhulen
Den sjældne afstødning af livmoderslimhinden, der er konsekvensen af PCOS, kan med alderen øge risikoen for polypdannelse, celleforandringer eller egentlige kræftforandringer. Det er derfor vigtigt at behandle PCOS med P-piller eller hormonspiral.

Type 2 sukkersyge
Den nedsatte insulinfølsomhed, det let forhøjede blodsukker og den øgede insulinproduktion betyder samtidig risiko for udvikling af type 2 sukkersyge, også hvis du er normalvægtig. Derfor skal du screenes hvert tredje år for sukkersyge, når du har diagnosen PCOS.

Hjerte-kar-sygdom
Ved PCOS er fedstofbalancen forstyrret, og man vil ofte se forhøjet kolesterol og triglycerider (fedtstof der cirkulerer
i blodet). Kolesterol aflejres på indersiden af blodkarrene. Derfor stiger risikoen for hjertekarsygdomme, også selvom du er normalvægtig.

HVORDAN BEHANDLER MAN PCOS?
Vægttab og motion
Vægttab og motion er meget vigtigt for at øge musklernes følsomhed for insulin. Følg de almindelige kostråd, der går på at spise grønt, fiberrigt og fedtfattigt. De gavnlige effek- ter af vægttab er mange:

• Mængden af mandligt kønshormon nedsættes.
• Den øgede hårvækst bliver mindre udtalt.
• Man får en mere regelmæssig ægløsning.
• Man nedsætter risikoen for sukkersyge og åreforkalkning.
• Chancerne for graviditet øges.
• Du vil generelt mærke stigende velvære

Behandling, der øger insulinfølsomhed, for eksempel Metformin
Behandling med præparatet Metformin øger insulinfølsomheden, men bruges langtfra til alle patienter. Du skal være meget overvægtig og have risikofaktorer for at blive behandlet med Metformin. For kvinder, der ønsker at bliver gravide anvendes Metformin dog oftere. De hyppigste bivirkninger ved Metformin er appetitløshed, kvalme, opkastning, diarré og metalsmag i munden. Drøft hvilken behandling, der er relevant for dig med din læge.

Behandling af øget hårvækst (hirsutisme)
Alle typer af hårfjerning bør kombineres med androgenhæmmende behandling, fx p-piller, da hårene ellers hurtigt vokser frem igen.

Uønsket hårvækst kan fjernes med pincet, voks, barbering, epilering eller laserbehandling. I nogle regioner gives der tilskud til hårfjerning i ansigtet ved en hudlæge. Spørg din læge eller region om dette. Man kan også få fjernet hår på privatklinikker mod egenbetaling.

PCOS OG GRAVIDITET?
Mange normalvægtige kvinder med PCOS bliver gravide uden problemer.

Hvis du imidlertid har PCOS, er det bedst at tale med din læge eller gynækologen om, hvordan du bliver gravid. Mange kvinder med PCOS har i alt for lang tid forgæves prøvet at blive gravide.

Hvis du har PCOS og ophører med P-piller uden at få men- struation igen, kan din læge henvise dig til en praktiserende gynækolog der tilbyder fertilitetsbehandling eller en fertili- tetsklinik for at blive behandlet.

Behandling og undersøgelse hos gynækologen/fertilitetsklinikken:
• Gynækologen udskriver medicin, der stimulerer de overordnede kønshormoner, så ægmodning og ægløsning fremmes. Herved opnås regelmæssig ægløsning
• Undersøger om du har passage gennem æggelederne.
• Din samlevers sædkvalitet undersøges. Skal du være enlig forsørger, kan sæden købes. Du kan ofte insemineres med sæd, som indføres i livmoderhulen.

Gynækologen vil informere dig om PCOS og barnløshedsbehandling. Mange gynækologer har en meget detaljeret patientinformation om PCOS og fertilitetsbehandling på deres hjemmeside.

UDSIGT FOR FREMTIDEN?
PCOS er en hyppig tilstand, som kan have store konsekvenser for den enkelte kvinde. Af samme årsag forskes der meget på området. PCOS kan ikke helbredes, men lindres og mindskes. Jo større vægttab, des bedre. En god og sund livsstil med vægttab, kost og motion er meget vigtigt.

HVIS IKKE JEG HAR MENSTRUATIONER, HAR JEG SÅ ALTID PCOS?
Nej. Forskellige former for medicin, især psykofarmaka, epilepsi og stofskiftemedicin kan også være årsag til udeblevne menstruationer. Kvinder, der anvender P-piller uden pause, minipiller eller har hormonspiral vil ofte ikke få menstruation. To naturlige årsager er overgangsalder og graviditet.

Meget sjældent kan manglende menstruationer også være konsekvensen af en godartet hormonproducerende svulst i hjernen (hypofysen), i skjoldbruskkirtlen, eller en kræftsygdom i æggestokke, livmoder og livmoderhals.

LÆS MERE PÅ
www.pcoinfo.dk
www.netdoktor.dk/kvinder/fakta_pcos.htm

PRINT PDF

BARNLØSHED PGA PCOS

EKSTRA INFORMATION
Ved PCOS er der tit lange intervaller mellem menstruationerne, oftest over 35 dage. Kvinder med PCOS lider ofte af overvægt, men kan også være normalvægtige eller tynde. Grunden til, at du har svært ved at blive gravid uden hjælp, skyldes uregelmæssige eller manglende ægløsninger. Derfor behøver du medicin, for at lave gode, brugbare æg.

SKAL MAN HAVE HORMONER ELLER P-PILLER FOR AT BLIVE GRAVID?
Ja, som regel bliver du nødt til at få en regelmæssig menstruations cyklus igen. Ofte vil et par måneder med p-piller Malonetta eller Trisekvens, hvor du samtidig får Metformin være tilstrækkelig.

BEHANDLING MED ÆGUDVIKLENDE MEDICIN, KLOMIFEN (PERGOTIME)
Du skal have hjælp til at udvikle et eller flere gode æg. Derfor gives tabl. Klomifen i 5 dage, som stimulerer den naturlige FSH-udskillelse fra hypofysen (follikelstimulerende hormon).

KLOMIFENRESISTENS OG BEHANDLING MED ÆGUDVIKLENDE MEDICIN, FSH INJEKTIONER
Ca 20% af kvinder med PCOS reagerer ikke godt nok på Klomifen, og har “Klomifen resistens”. Det er derfor nødvendigt med yderligere stimulation af ægudviklingen i form af FSH-injektioner, fx præparatet Gonal-F.

METFORMIN, HVAD ER DET?
Metformin er et sukkersyge præparat, som øger insulinfølsomheden. Metformin har vist sig gavnlig som et ”hjælpe- stof” der gør, at ægblærene modnes. Nogle kvinder får forbigående gener i form af kvalme, hovedpine ved Metformin.

PCOS-ÆGKVALITET?
PCO-æggestokke indeholder rigtig mange fine æg. De behøver bare hjælp til at nå frem til modning og ægløsning. Herefter er ægkvaliteten og graviditetschancerne ikke specielt nedsat, selvom du har PCOS, med mindre du også er meget overvægtig med BMI > 30-35. I så fald er dine graviditets chancer yderligere nedsat – præcis som hos andre overvægtige kvinder

SKAL JEG HAVE METFORMIN UNDER GRAVIDITETEN?
Nej. Indikationen for at bruge Metformin under graviditeten er ikke afklaret og større studier på gravide kvinder i Metformin behandling mangler. Så når du er blevet gravid, stopper du med at tage pillerne.

Forskning peger på, at Metformin for nogle kvinder kan nedsætte optagelsen af flere vitaminer og folat fra tarmen, og at der dermed er øget risiko for fosterskade. Før der foreligger flere resultater fra undersøgelser på Metformin behandling i graviditeten, må brugen frarådes.

LÆS MERE PÅ
www.pcoinfo.dk
www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/gynaekologi/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/polycystisk-ovariesyndrom
https://static1.squarespace.com/sta-tic/5467abcce4b056d72594db79/t/5dc1d-0b7d4c5423e26b8b353/1572982973587/PCOS_2019_endelig.pdf

PRINT PDF

SMEAR-TEST OG VÆVSPRØVER FRA LIVMODERHALSEN

I Danmark har vi et forebyggelsesprogram for celleforandringer og kræft i livmoderhalsen. Formålet er at opdage og behandle forstadier til livmoderhalskræft, så de ikke udvikler sig til kræft. Det er derfor vigtigt, at du deltager i de forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft.

Forebyggelsesprogrammet sikrer dels, at kvinder i alderen 23-65 år med jævne mellemrum indkaldes til en smearundersøgelse, dels tilbydes alle unge piger vaccination mod HPV. HPV-vaccinationen er en del af børnevaccinationsprogrammmet og er i udgangspunktet gratis, hvis den gives til børn. Er du over 18 år og ønsker en HPV- vaccine, skal du tale med egen læge. HPV-vaccinationen sker hos egen læge.

HPV er en seksuelt overført virus, som disponerer for celleforandringer og livmoderhalskræft. Helt op til 80 procent af os er på et tidspunkt i livet smittet med HPV virus, men hos langt de fleste forsvinder virus af sig selv i løbet af 8-12 måneder. Nogle er imidlertid ikke i stand til at skille sig af med virus, og bliver således kroniske bærere. En kronisk bærertilstand er forbundet med øget risiko for celleforandringer og livmoderhalskræft.

En smear-test er en celleprøve fra livmoderhalsen. Prøven undersøges i mikroskop på de udskrabede celler fra livmoderhalsen. Hvis disse celler ser anderledes ud, kan der være tale om celleforandringer. Man kan imidlertid sjældent vide noget med sikkerhed, fordi der kun er tale om løsrevne celler.

Du vil blive henvist til videre undersøgelse hos en gynækolog, hvis der i din smear-test er mistanke om celleforandringer. De forskellige betegnelser (typisk ASCUS, LSIL, HSIL) angiver, hvordan cellerne ser ud i mikroskopet. Den videre undersøgelse hedder en KBC (K=kolposkopi, dvs. kikkertundersøgelse af livmoderhalsen, B=biopsi, dvs. vævsprøver fra livmoderhalsen, C=cervikalskrab, dvs. udtagelse af celler fra livmoderhalskanalen. Undersøgelsen foregår i gynækologisk leje. Ved undersøgelsen for celleforandringer anvendes et kolposkop (et mikroskopi, som forstørrer livmoderhalsen), hvor gynækologen kan se efter forandringer i slimhinden.

Gynækologen tager herefter de nødvendige vævsprøver efter anlæggelse af lokalbedøvelse med en meget tynd nål. Det er den samme type lokalbedøvelse, som bruges hos tandlægen. Selvom gynækologen muligvis ikke kan se forandringer tages vævsprøver alligevel, da forandringerne i nogle tilfælde kan gemme sig under slimhinden. Hvis du bløder efter prøvetagning kan det være nødvendigt at oplægge en tampon i skeden, som du selv fjerner efter ca. 2 timer.

EFTER PRØVETAGNING
Efter prøvetagning kan du bløde i op til en uge, men det skal aftage. Undgå i den periode karbad eller svømmehal samt samleje i dagene umiddelbart efter.

Du bør kontakte klinikken, hvis du efter undersøgelsen oplever
• Kraftig blødning
• Ildelugtende udflåd
• Feber

SVAR
Du vil modtage svar på prøver via e-mail i løbet af cirka 14 dage. Ved fund af normale celler i prøverne vil vi blot anbefale smearkontrol efter 6 eller 12 måneder. Ved fund af moderate celleforandringer vil vi anbefale enten kontrol med fornyet KBC efter 6 måneder eller keglesnit, afhængig af din alder. Ved svære celleforandringer vil vi altid anbefale keglesnit.

KEGLESNIT
Et keglesnit er et indgreb, hvor man udskærer et trekantet vævsstykke fra livmoderhalsen (deraf navnet kegle). Indgrebet foregår ligesom KBC i lokalbedøvelse, og keglen udskæres med en lille elslynge. Formålet er at fjerne alle celleforandringer fra livmoderhalsen og samtidig at fjerne dine virusforandringer med HPV. Du vil få svar på undersøgelsen efter cirka 14 dage, og normalt planlægges en smearkontrol 6 måneder efter indgrebet.

Vi foretager keglesnit her på klinikken.

PRINT PDF

GRAVIDITET DER ER GÅET TIL GRUNDE

Du har været til ultralydsskanning, som desværre har vist, at din graviditet er gået til grunde. Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvorfor dette er sket for netop dig. Tilgrunde­gået graviditet ses med en hyppighed på helt op til 20 %, hyppigst i graviditetens første tre måneder. Undersøgelser har vist, at det i mange tilfælde skyldes fejl i udviklingen af fosteret. I dit tilfælde er du ikke selv begyndt at bløde, dvs. din krop har ikke vist tegn på at ville afstøde graviditeten. Det vil den gøre på et tidspunkt, men der kan gå lang tid. Vi anbefaler derfor, at processen sættes i gang ved hjælp af medicinsk behandling.

BEHANDLINGEN
Den medicinske behandling starter med en tablet Mifegyne 200 mg. Efter ca. 24 timer tages de 3 tabletter Cytotec (0.2 mg – i alt 0.6 mg), som du har fået udleveret, og føres op i skeden. Tabletterne (Cytotec) blødgør livmoderhalsen og får livmoderen til at trække sig sammen, hvorved du vil begynde at bløde samt få men­ struationssmerter. Vi anbefaler smertestillende medicin (Panodil og Ibumetin), som vil modvirke de menstruations­ lignende smerter. Du får tabletterne med hjem, og vi vil anbefale, at du bliver i sengen cirka 1⁄2 time til tabletterne og stikpillen er optaget.

KONTROL
Det er kun de færreste, der ikke bløder på behandlingen. Efter en uge vil du få foretaget en kontrol ultralydsskanning på klinikken. Denne undersøgelse skal sikre, at din krop har afstødt den tilgrundegåede graviditet.

Det er normalt…
• At der kommer blødning­ af menstruationsstyrke, evt. med klumper, efter behandlingen og det aftager i løbet af 1­-2 uger.
• At have lette smerter i underlivet, som tablet Pamol og tablet Ipren kan afhjælpe. De kan begge købes uden recept. Du kan evt. supplere med en varmepude.
• At eventuel kvalme og brystspænding først forsvinder efter 2­-4 dage.
• At du kan være psykisk ud af balance i en periode, da du stadig har graviditetshormon i kroppen.
• At du først får menstruation 3­-6 uger efter, du har abor­teret. Du kan godt blive gravid i dette tidsrum, men ofte er det en fordel at vente til efter den første menstruation. Skulle du blive gravid inden første menstruation efter du har aborteret, er der ikke øget risiko for, at du aborterer endnu engang.

FORHOLDSREGLER
At forebygge underlivsbetændelse, hvorfor vi anbefaler:
• At anvende bind og ikke tamponer ved blødning.
• At undgå karbad, havbad eller bad i svømmehal, så længe du bløder.
• At undgå samleje så længe du bløder (eller anvend kondom).
• Hvis du får feber, kraftig blødning eller kraftige smerter, kan du udenfor klinikkens åbningstid henvende dig til din egen læge eller lægevagten.

GENOPTAGELSE AF ARBEJDE
Arbejde kan genoptages, når du psykisk føler dig klar og ru­ stet til det. Hvis du ikke føler dig klar efter en uge anbefaler vi, at du kontakter din egen læge.

UDSKRABNING AF LIVMODEREN
I de få tilfælde, hvor graviditeten fortsat er til stede ved kontrolskanningen efter en uge, vil du blive booket til en udskrabning af livmoderen i en kortvarig fuldbedøvelse. Det er et ambulant indgreb, der foregår på hospitalet. Du møder fastende, og selve indgrebet varer 10­-15 minutter. Du vil kunne udskrives kort tid efter. Efter en fuldbedøvelse må man ikke være alene de første 24 timer, og man må ikke selv køre bil hjem.

Der er ikke behov for yderligere kontroller her, og forholds­ reglerne er de samme som allerede beskrevet.


PRINT PDF

UDFLÅD

Udflåd er et cremet sekret, som kommer til syne i skridtet. Det er normalt svagt gulligt eller mælkehvidt og forekommer hos kvinder i alle aldre.

Udflåd produceres i skedens slimhinde (det hyppigste), i livmoderhalskanalen (ved sexsygdomme) eller de indre underlivsorganer (sjældent og ved underlivsbetændelse).

Udflåddet ændres i løbet af en cyklus og efter samleje. Almindeligt udflåd lugter ikke.

Har du kløe, svie og er dit udflåd gråligt, grønligt, vandigt eller skummende og lugter dårligt eller fiskeagtigt, kan der være tale om det, man kalder Bakteriel Vaginose (BV). Mange kvinder tror fejlagtigt, de har svamp ved disse symptomer og er ofte igen og igen behandlet med medicin for svamp uden den store effekt. Det er derfor vigtigt at gå til lægen, når du har symptomer. Lægen kan så pode eller mikroskopere udflåddet, da der er afgørende forskel på behandlingen af BV og svamp.

ÅRSAGER TIL BV
Mange kvinder tørrer sig forkert efter vandladning eller ved afføring. Du må IKKE tørre dig bagtil-forfra ALTID forfra-bagtil. Ellers kan du komme til at tørre dine endetarmsbakterier op i skeden og urinrøret. Det giver lugtende udflåd. Endetarmsbakterier kan også komme ind i skeden i forbindelse med sex.

HVAD KAN JEG SELV GØRE – GODE RÅD?

1. Husk at tørre forfra og bagtil når du er på toilettet.
2. Undgå intim barbering, da du spreder dine bakterier rundt.
3. Brug bomuldstrusser, da huden ånder bedre.
4. Undgå G-streng, da bakterierne kravler fra endetarmen til skeden.
5. Undgå unødigt brug af bind og trusseindlæg, da det samler bakterier.
6. Efter sex skal du gå ud og tisse og skylle dig.
7. Undgå unødigt brug af intimsæbe, det ødelægger pH værdien i skeden.

BEHANDLING
Hvis du er plaget af tilbagevendende BV, er det vigtigt at holde pH, dvs. surhedgraden i skeden lav ved at bruge produkter i skeden med mælkesyre eller mælkesyrebakterier. Nogle gange gives piller eller stikpiller med god effekt, men desværre kommer det ofte igen. Antibiotika kan være nødvendig. Det vigtigste du selv kan gøre er at ændre dine toiletvaner, og i det hele taget efterleve de gode råd for at undgå BV.

GOD LÆSNING PÅ
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvordan-skal-man-vaske-sig-forneden

LÆS MERE PÅ
https://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/bakterielvaginose.htm

PRINT PDF

VANDSKANNING

HVORFOR SKAL JEG VANDSKANNES?
Vandskanning er en velegnet undersøgelsesmetode til at undersøge kvindens livmoder og æggeledere fx., om der er fri passage for æggene gennem æggelederne eller ved mistanke om polypper eller muskelknuder (fibromer) i livmoderhulen. Undersøgelsen er normalt smertefri, men kan for nogle kvinder give kortvarige menstruationslignende smerter og vandigt udflåd.

HVORDAN FOREGÅR EN VANDSKANNING?
Undersøgelsen varer ca. 5 minutter. Der lægges eventuelt lidt lokalbedøvelse i livmoderhalsen før undersøgelsen. Efter en almindelig gynækologisk undersøgelse og skanning føres et tyndt kateter gennem livmoderhalsen. Via kateteret føres lidt saltvand, ca. 5 ml ind i livmoderen, så der fås et nøjagtigt billede af slimhinderne i livmoderhulen.

KOMPLIKATIONER UNDER UNDERSØGELSEN ELLER I EFTERFORLØBET.
Få kvinder oplever et svimmelhedsanfald, også kaldet et vasovagalt tilfælde. Vasovagale tilfælde er ufarlige, men kan give kvalme, svedtendens, bleghed og kortvarig besvimelse. Det skyldes, at dit blodtryk falder, og at pulsen bliver langsom. Det går hurtigt væk, og forsvinder når du har hvilet lidt med hovedet lavt og benene løftet.

Der kan i sjældne tilfælde opstå smerter i maven og i skuldrene det første døgn. Det skyldes, at der kan blive skyllet lidt blod ud i bughulen sammen med den anvendte saltvandsvæske. Smerterne forsvinder som regel i løbet af et par timer. Du kan eventuelt tage 1 g Paracetamol og 400 mg Ipren. Hvis der er vedblivende smerter, skal gynækologen, din egen læge eller vagtlæge kontaktes. I meget sjældne tilfælde kan der komme feber, og så skal læge også kontaktes.

PRINT PDF

VÆVSPRØVE FRA LIVMODERHULEN

HVAD ER EN VÆVSPRØVE FRA LIVMODERHULEN?
En vævsprøve fra livmoderhulen, også kaldet vabrasio eller en pipelle prøve, er en kortvarig udsugning ved vacuum. Indgrebet kan foregå i lokalbedøvelse, og de fleste vil kun mærke et let ubehag eller slet intet.

HVORFOR LAVER MAN EN VÆVSPRØVE FRA LIVMODERHULEN?
Det sker, at menstruationen skifter karakter, styrke og varighed, især når man er over 40 år. Det kan også være, at man pletbløder mellem menstruationerne eller har pletblødninger ved samleje. Dette skyldes oftest hormon­ forstyrrelser eller godartede lidelser som fx en polyp på livmoderhalsen eller inde i livmoderen.

For kvinder, der endnu ikke er gået i overgangsalderen, er det meget sjældent, at blødningsforstyrrelser skyldes noget ondartet.

Ældre kvinder, som begynder at bløde igen efter overgangs­alderen, også kaldet postmenopausal blødning, bør som regel have foretaget vævsprøve fra livmoderhulen.

HVORDAN FOREGÅR EN VÆVSPRØVE FRA LIVMODERHULEN?
Lægen foretager først en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsscanning. Herefter indføres et tyndt plasticrør i livmoderhulen og en mindre prøve fra slimhinden løsnes fra livmoderhulen og suges ud. Det er sjældent nødvendigt med lokalbedøvelse af livmoderhalsen, men kan hos nogle være en god ide.

Prøven sendes til mikroskopisk undersøgelse hos en patolog. Lægen får besked om årsagen til blødningsforstyrrelsen efter ca. 3 uger.

ER MAN SYGEMELDT EFTER EN VÆVSPRØVE?
Nej. Efter en vævsprøve kan du måske tage fri resten af dagen, men du er hurtigt frisk igen. Det er normalt, at man pletbløder i dagene efter vævsprøven. Hvis man derimod begynder at bløde meget, eller får smerter eller feber, skal man kontakte sin gynækolog, egen læge eller vagtlægen.

LÆS MERE PÅ
www.netdoktor.dk

PRINT PDF

ÆGLØSNINGSTEST

Nogle kvinder kan mærke, når de har ægløsning. Enten fordi de bliver oppustede eller spændte i underlivet eller mærker en lille smerte i den side ægløsningen sker. Andre kvinder kan se, at deres skedesekret ændrer karakter i dagene op til ægløsningen. Hvis man i mange måneder har forsøgt at blive gravid uden succes, er det en stor hjælp, at kvinden har føling med tegnene på ægløsning. Det er desværre ikke helt entydigt, og det er langt fra alle kvinder, der ved, hvornår de får ægløsning. Man kan derfor med fordel støtte sig til kemiske ægløsningstest.

Ægløsningstestene reagerer kun overfor ægløsningshormonet LH. Det er kun aktivt de få dage, kvindens ægløsning er undervejs. Hormonet udskilles i kvindens urin, hvilket udnyttes i testene. Fremgangsmåden er ganske enkel: Kvinden tisser på en plastikpind, der indeholder et filter, som er mættet med kemiske stoffer, der kun reagerer, hvis der er LH i urinen. Det er vigtigt, at du starter med at måle, før der kommer LH i din urin, således at du har et par test, der er helt negative, inden den bliver positiv, samt at du stopper med at teste når du har haft en klart positiv test. Den positive test betyder, at kvinden inden for de næste 24-36 timer får ægløsning.

Det betyder, at samleje i dette tidsrum er optimalt for at opnå graviditet. Anbefalingen er at teste om morgen på en koncentreret urin således, at resultatet bliver entydigt. Man skal måle fra 10. dagen, og frem til testen er positiv. Har den ikke været positiv efter 12 dage, har der ikke været ægløsning, og det er derfor ikke muligt at blive gravid i den pågældende måned.


PRINT PDF

FORSIKRINGER

Hvis du har brug for hurtig behandling på hospital, anbefaler vi Privathospitalet Nørmark i Ishøj. Hér står nogle af de dygtigste og mest erfarne gynækologer i Danmark klar med rådgivning, undersøgelse og behandling på et højt fagligt niveau indenfor gynækologiske sygdomme. Vi tilbyder et fuldt undersøgelsesprogram, der omfatter gynækologisk undersøgelse, ultralydsscanning, vævsprøver samt evt. MR scanning. Næsten alle gynækologiske operationer udføres skånsomt med kikkert, der efterlader færrest mulige ar, og gør det muligt for dig at restituere hurtigere.

Se mere https://www.normarkklinik.dk/gynaekologi.aspx

FJERNELSE AF CYSTE PÅ ÆGGESTOKKEN

Det er besluttet, at du skal have fjernet en cyste på æggestokken ved kikkertoperation. Denne pjece fortæller om indgrebet og de praktiske detaljer i forbindelse hermed.

HVAD VIL DET SIGE AT FÅ FJERNET EN CYSTE VED KIKKERTOPERATION?
Når du skal have fjernet en cyste, løsnes cysten fra æggestokken og tages ud i en pose gennem bugvæggen. Æggestokken vil blive behandlet så skånsomt som muligt, men det kan ikke undgås, at lidt af æggestokvævet bliver beskadiget. Som regel betyder det ikke noget for din produktion af kønshormoner og din evne til at blive gravid. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at tage hele æggestokken med ud.

 

Operationen foregår ved hjælp af kikkert. Ved starten af operationen pustes CO2 ind i bughulen, hvorved der opstår et hulrum mellem bugvæggen og organerne i bughulen. Dette hulrum muliggør, at operationen kan udføres med lange instrumenter, der føres ind gennem små huller i bugvæggen. Cysten tømmes i en pose og føres ud gennem et af de små huller. Såfremt du har ar på mave i forvejen, vil disse i videst muligt omfang blive anvendt

OPERATIONSDAGEN
Du skal møde i receptionen på Nørmark Privathospital på det aftalte tidspunkt. Du skal være fastende fra midnat, hvil­ket betyder, at du ikke må indtage fast føde. Du må gerne drikke saft, vand, kaffe eller the uden mælk indtil 2 timer før operationen. Du må også gerne børste tænder, ryge og tygge tyggegummi indtil 2 timer før operationen.

I receptionen vil du blive hentet af en sygeplejerske, som tager dig med ind på operationsstuen. Her vil du hilse på personalet, inklusiv den læge, som du kender fra dit ambulante klinik­ besøg. Du får lagt en plastkanyle (venflon) i hånden. Plast­ kanylen anvendes til at give dig medicin, som bedøver dig. Under operationen vil du have et kateter i blæren, som fjernes inden du vågner. Operationen varer cirka en time, og bagefter vil du blive kørt på opvågningsafsnittet. Så snart du er vågen, vil du blive tilbudt lidt at spise og drikke. Har du kvalme, vil narkoselægen tilbyde dig medicin, der modvirker dette. Den opererende læge vil informere dig om operationsforløbet, og du vil få udleveret information om efterforløbet.

Det kan variere meget, hvor lang tid opholdet på opvågnings­ afsnittet varer. I de fleste tilfælde vil du kunne udskrives i løbet af et par timer. Du vil inden udskrivelsen få udleveret et telefonnummer til den opererende læge, hvis du har behov for kontakt i dagene efter operationen. Det er vigtigt, at du på forhånd har arrangeret hjemtransport samt, at der i døgnet efter operationen er en voksen sammen med dig.

ER DER MANGE SMERTER?
Det er meget individuelt, hvor mange smerter der er efter indgrebet. Ofte er der mere tale om en murren i underlivet end egentlige smerter. Desuden vil mange opleve smerter i højre skulder. Det er helt normalt og skyldes irritation af mellem­ gulvet i forbindelse med den luft, der er pustet ind i maven under indgrebet. Smerterne forsvinder i løbet af det første døgn, og mange vil opleve lindring ved at bevæge sig rundt. Du vil få smertestillende medicin i form af Panodil, Kodipar og Oxynorm til de første dage efter operationen. De fleste vil dog kunne klare sig med mildere smertestillende midler som Treo, Panodil og Ibuprofen.

BLIVER CYSTEN UNDERSØGT, EFTER DEN ER FJERNET?
Alt fjernet væv bliver sendt til mikroskopi på patologisk af­ deling. Svaret på undersøgelsen vil foreligge efter 2-­3 uger.

HVORNÅR KAN JEG ARBEJDE IGEN?
Du vil hurtigt være på benene igen efter operationen, men der vil ofte være en del træthed i efter forløbet. Det er der­ for normalt at være sygemeldt fra arbejdet i 1­-2 uger efter operationen.

ER DER KOMPLIKATIONER VED OPERATIONEN?
Komplikationer efter operationen er sjældne:

En del patienter
• får lidt svie ved vandladningen ved de første toiletbesøg, pga. kateteret i blæren. Dette kan imidlertid forebygges ved at drikke rigeligt.
• får lidt feber i de første dage efter operationen.
Dette er i reglen ufarligt og ikke behandlingskrævende.

Enkelte patienter
• får et brok i en af operationsportene
• får læsion af tarm eller blære

Det skal dog understreges, at langt de fleste oplever et forløb helt uden komplikationer.

 

PRINT PDF

FJERNELSE AF LIVMODER OG ÆGGELEDERE

 

Det er besluttet, at du skal have fjernet din livmoder og begge æggeledere ved en kikkertoperation. Denne pjece fortæller om indgrebet og de praktiske detaljer i forbindelse hermed.

HVAD VIL DET SIGE AT FÅ FJERNET LIVMODEREN?
Når du skal have fjernet livmoderen, fjerner man både livmoderkroppen og livmoderhalsen. Det betyder, at du ikke længere behøver at gå til rutinekontroller af livmoderhalsen hver tredje år. Man fjerner desuden æggelederne, der sidder som vedhæng på livmoderen. Det er ikke noget, der komplicerer operationen (se tegning).

Operationen foregår ved hjælp af kikkert. Ved starten af operationen pustes CO2 ind i bughulen, hvorved der opstår et hulrum mellem bugvæggen og organerne i bughulen. Dette hulrum muliggør, at operationen kan udføres med lange instrumenter, der føres ind gennem små huller i bugvæggen.

Livmoder og æggeleder fjernes gennem skeden, som slutteligt syes sammen svarende til toppen. I enkelte tilfælde er livmoderen så stor, at den må tages ud gennem et lille bikinisnit. Såfremt du har ar fra tidligere, vil disse i videst muligt omfang blive anvendt, så de kosmetiske gener bliver så små som muligt.

HVILKEN BETYDNING FÅR DET FOR MIG EFTER OPERATIONEN?
Når du har fået fjernet livmoderen, vil du ikke længere få menstruation og kan dermed heller ikke blive gravid. Hormonproduktionen foregår i æggestokkene, som bevares. Det betyder, at operationen ikke medfører, at du går i overgangsalderen. Selvfølgelig forudsat, at du ikke allerede har passeret denne.

KAN JEG GØRE NOGET FOR AT BEDRE MIT OPERATIONS FORLØB, INDEN JEG BLIVER OPERERET?
God fysisk form og god ernæringstilstand medvirker til et godt behandlingsforløb. Har du haft kraftige blødninger i tiden op til indlæggelsen, er det vigtigt, at du spiser jerntabletter før operationen for at øge din blodprocent. Rygning, et alkoholforbrug større end Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 7 genstande pr. uge og overvægt øger risikoen for komplikationer.

OPERATIONSDAGEN
Du skal møde i receptionen på Nørmark Privathospital på det aftalte tidspunkt. Du skal være fastende fra midnat, hvilket betyder, at du ikke må indtage fast føde. Du må gerne drikke saft, vand, kaffe eller the uden mælk indtil 2 timer før operationen. Du må også gerne børste tænder, ryge og tygge tyggegummi indtil 2 timer før operationen.

I receptionen vil du blive hentet af en sygeplejerske, som tager dig med ind på operationsstuen. Her vil du hilse på personalet, inklusiv den læge, som du kender fra dit ambulante klinikbesøg. Du vil få lagt en plastkanyle (venflon) i hånden. Plastkanylen anvendes til at give dig medicin, som bedøver dig. Under operationen vil du have et kateter i blæren, som fjernes inden du vågner. Operationen varer cirka en time, og bagefter vil du blive kørt på opvågningsafsnittet. Så snart du er vågen, vil du blive tilbudt lidt at spise og drikke.

Har du kvalme, vil narkoselægen tilbyde dig medicin, der modvirker dette. Den opererende læge vil informere dig om operationsforløbet, og du vil få udleveret information om efterforløbet. Det kan variere meget, hvor lang tid opholdet på opvågningsafsnittet varer. I de fleste tilfælde vil du kunne udskrives i løbet af et par timer. Du vil inden udskrivelsen få udleveret et telefonnummer til den opererende læge, hvis du har behov for kontakt i dagene efter operationen. Det er vigtigt, at du på forhånd har arrangeret hjemtransport samt, at der i døgnet efter operationen er en voksen sammen med dig.

ER DER MANGE SMERTER?
Det er meget individuelt, hvor mange smerter der er efter indgrebet. Ofte er der mere tale om en murren i underlivet end egentlige smerter. Desuden vil mange opleve smerter i højre skulder. Det er helt normalt og skyldes irritation af mellemgulvet i forbindelse med den luft, der er pustet ind i maven under indgrebet. Smerterne forsvinder i løbet af det første døgn, og mange vil opleve lindring ved at bevæge sig rundt. Du vil få smertestillende medicin i form af Panodil, Kodipar og Oxynorm til de første dage efter operationen. De fleste vil dog kunne klare sig med mildere smertestillende midler som Treo, Panodil og Ibuprofen.

HVOR LÆNGE VIL JEG BLØDE?
Det er normalt at bløde fra skeden i 7-14 dage efter operationen. Det skyldes det sår, der er syet sammen i toppen af skeden, hvor livmoderen er fjernet. De første dage vil det være frisk blødning, men herefter vil det normalt ændres til brunligt udflåd. Såfremt blødningen på noget tidspunkt tiltager eller du får feber, skal du kontakte os.

For ikke at få betændelse i såret i skeden bør du undgå karbade og svømmebade, til du er ophørt med at bløde.

HVORNÅR KAN JEG FORVENTE, AT MAVEN KOMMER IGANG?
Det er normalt, at maven går i stå i forbindelse med operationen og først kommer rigtig i gang i løbet af 2–3 dage. Derfor har de fleste først afføring, efter de er udskrevet. Indtil du har haft afføring, kan du være generet af luft i tarmene. Du kan selv gøre en del for, at maven kommer i gang.

Du bør
• drikke 1-2 liter om dagen og eventuelt supplere med 1-2 glas sveskejuice om dagen
• spise flere små måltider
• allerede fra operationsdagen gå små ture

PRINT PDF

FJERNELSE AF LIVMODER, ÆGGESTOKKE OG ÆGGELEDERE


Det er besluttet, at du skal have fjernet din livmoder og begge æggeledere og æggestokke ved en kikkertoperation. Denne pjece fortæller om indgrebet og de praktiske detaljer i forbindelse hermed.

HVAD VIL DET SIGE AT FÅ FJERNET LIVMODEREN VED KIKKERTOPERATION?
Når du skal have fjernet livmoderen, fjerner man både livmoderkroppen og livmoderhalsen. Det betyder, at du ikke længere behøver at gå til rutinekontroller af livmoderhalsen hver tredje år. Man fjerner desuden æggelederne og æggestokkene, der sidder som vedhæng på livmoderen. Det er ikke noget, der komplicerer operationen (se tegning).

Operationen foregår ved hjælp af kikkert. Ved starten af operationen pustes CO2 ind i bughulen, hvorved der opstår et hulrum mellem bugvæggen og organerne i bughulen. Dette hulrum muliggør, at operationen kan udføres med lange instrumenter, der føres ind gennem små huller i bugvæggen. Livmoder, æggeleder og æggestokke fjernes gennem skeden, som slutteligt syes sammen svarende til toppen. I enkelte tilfælde er livmoderen så stor, at den må tages ud gennem et lille bikinisnit.

Såfremt du har ar fra tidligere, vil disse i videst muligt omfang blive anvendt, så de kosmetiske gener bliver så små som muligt.

HVILKEN BETYDNING FÅR DET FOR MIG EFTER OPERATIONEN?
Når du har fået fjernet livmoderen, vil du ikke længere få menstruation og kan dermed heller ikke blive gravid. Hormonproduktionen foregår i æggestokkene, hvilket betyder, at du efter operationen vil gå i overgangsalderen, hvis du ikke allerede har passeret denne. Afhængig af din alder og andre forhold vil du eventuelt blive tilbudt hormonbehandling, som i så fald skal startes op allerede samme aften, som du er opereret.

KAN JEG GØRE NOGET FOR AT BEDRE MIT OPERATIONSFORLØB, INDEN JEG BLIVER OPERERET?
God fysisk form og god ernæringstilstand medvirker til et godt behandlingsforløb. Har du haft kraftige blødninger i tiden op til indlæggelsen, er det vigtigt, at du spiser jerntabletter før operationen for at øge din blodprocent. Rygning, et alkoholforbrug større end Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 7 genstande pr. uge og overvægt øger risikoen for komplikationer.

OPERATIONSDAGEN
Du skal møde i receptionen på Nørmark Privathospital på det aftalte tidspunkt. Du skal være fastende fra midnat, hvilket betyder, at du ikke må indtage fast føde. Du må gerne drikke saft, vand, kaffe eller the uden mælk indtil 2 timer før operationen. Du må også gerne børste tænder, ryge og tygge tyggegummi indtil 2 timer før operationen.

I receptionen vil du blive hentet af en sygeplejerske, som tager dig med ind på operationsstuen. Her vil du hilse på personalet, inklusiv den læge, som du kender fra dit ambulante klinikbesøg. Du vil få lagt en plastkanyle (venflon) i hånden. Plastkanylen anvendes til at give dig medicin, som bedøver dig. Under operationen vil du have et kateter i blæren, som fjernes inden du vågner. Operationen varer cirka en time, og bagefter vil du blive kørt på opvågningsafsnittet. Så snart du er vågen, vil du blive tilbudt lidt at spise og drikke.

Har du kvalme, vil narkoselægen tilbyde dig medicin, der modvirker dette. Den opererende læge vil informere dig om operationsforløbet, og du vil få udleveret en indgrebsseddel, der informerer om efterforløbet. Det kan variere meget, hvor lang tid opholdet på opvågningsafsnittet varer. I de fleste tilfælde vil du kunne udskrives i løbet af et par timer. Du vil inden udskrivelsen få udleveret et telefonnummer til den opererende læge, hvis du skulle have behov for kontakt i dagene efter operationen. Det er vigtigt, at du på forhånd har arrangeret hjemtransport samt, at der i døgnet efter operationen er en voksen sammen med dig.

ER DER MANGE SMERTER?
Det er meget individuelt, hvor mange smerter der er efter indgrebet. Ofte er der mere tale om en murren i underlivet end egentlige smerter. Desuden vil mange opleve smerter i højre skulder. Det er helt normalt og skyldes irritation af mellemgulvet i forbindelse med den luft, der er pustet ind i maven under indgrebet. Smerterne forsvinder i løbet af det første døgn, og mange vil opleve lindring ved at bevæge sig rundt.

Du vil få smertestillende medicin i form af Panodil, Kodipar og Oxynorm til de første dage efter operationen. De fleste vil dog kunne klare sig med mildere smertestillende midler som Treo, Panodil og Ibuprofen.

HVOR LÆNGE VIL JEG BLØDE?
Det er normalt at bløde fra skeden i 7-14 dage efter operationen. Det skyldes det sår, der er syet sammen i toppen af skeden, hvor livmoderen er fjernet. De første dage vil det være frisk blødning, men herefter vil det normalt ændres til brunligt udflåd. Såfremt blødningen på noget tidspunkt tiltager eller du får feber, bedes du kontakte os.

For ikke at få betændelse i såret i skeden bør du undgå karbade og svømmebade, til du er ophørt med at bløde.

HVORNÅR KAN JEG FORVENTE, AT MAVEN KOMMER IGANG?
Det er normalt, at maven går i stå i forbindelse med operationen og først kommer rigtig i gang i løbet af 2–3 dage. Derfor har de fleste først afføring, efter de er udskrevet. Indtil du har haft afføring, kan du være generet af luft i tarmene. Du kan selv gøre en del for, at maven kommer i gang.

Du bør:
• drikke 1-2 liter om dagen og eventuelt supplere med 1-2 glas sveskejuice om dagen
• spise flere små måltider
• allerede fra operationsdagen gå små ture

BLIVER MIN LIVMODER, ÆGGELEDERE OG ÆGGE- STOKKE UNDERSØGT, EFTER DE ER FJERNET?
Alt fjernet væv bliver sendt til mikroskopi på patologisk afdeling. Svaret på undersøgelsen vil foreligge efter 2-3 uger.

HVORNÅR KAN JEG ARBEJDE IGEN?
Du vil hurtigt være på benene igen efter operationen, men der vil ofte være en del træthed i efterforløbet. Det er derfor normalt at være sygemeldt fra arbejdet i 14 dage efter fjernelse af livmoderen med kikkert.

HVAD MED GENOPTRÆNING?
Du må begynde at motionere med det samme, men start forsigtigt og hold igen, hvis det gør ondt i maven. Styrketræning og andre former for hårdere motion bør dog undgås den første måned.

ER DER ANDET JEG SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ EFTER OPERATIONEN?
Det er meget almindeligt at føle sig træt i den første tid. Dette skyldes blandt andet, at din krop har brug for øget energi. Din døgnrytme er ofte ændret, og appetitten kan være nedsat.

Du kan selv modvirke nogle af årsagerne ved at
• finde tilbage til din normale døgnrytme så snart det er muligt.
• holde dig i gang det meste af dagen og kun hvile i kortere perioder.
• spise flere mindre måltider og spise varieret. Du skal blandt andet have en del protein. Det finder du for eksempel i kød, fisk og æg samt mælkeprodukter.

BLIVER MIT SEKSUALLIV PÅVIRKET?
Det er sjældent, at der sker en påvirkning af seksuallivet, ef- ter at livmoderen er blevet fjernet. Der tager tid for sammensyningen i toppen af skeden at hele, og du må derfor først genoptage dit seksualliv 6-8 uger efter operationen. Det kan for nogle være en fordel at bruge lidt glidecreme i starten, da det nyophelede ar kan være ømt.

ER DER KOMPLIKATIONER VED OPERATIONEN?
Komplikationer efter operationen er sjældne, men vi vil nævne dem her for at fortælle, at de findes:

En del patienter
• får lidt svie ved vandladningen ved de første toiletbesøg, da der har ligget et kateter i blæren. Dette kan forebygges ved at drikke rigeligt.
• får lidt feber i de første dage efter operationen. Dette er i reglen ikke behandlingskrævende.

Enkelte patienter
• får en blodansamling i toppen af skeden.
• får et brok i en af operationsportene
• får læsion af tarm, blære eller urinleder.
• brister (ruptur) i skedens sammensyning.

Det skal dog understreges, at langt de fleste oplever et forløb helt uden komplikationer.

PRINT PDF

FJERNELSE AF MUSKELKNUDE I LIVMODEREN


Det er besluttet, at du skal have fjernet en muskelknude i livmoderen ved kikkertoperation. Denne pjece fortæller om indgrebet og de praktiske detaljer i forbindelse hermed.

HVAD VIL DET SIGE AT FÅ FJERNET EN MUSKELKNUDE I LIVMODEREN?
Fjernelse af muskelknude i livmoderen foretages primært hos yngre kvinder, der har et fertilitetsønske. Vævet rundt om muskelknuden lokalbedøves. Det virker også sammen­ trækkende på karrene, således at blødningen minimeres. Herefter går man ind i den kapsel, der omgiver muskelknu­den, og skærer den forsigtigt fri. Muskelknuden fjernes gennem et lille snit i bugvæggen, og livmoderen syes sam­men igen i flere lag. Det er vigtigt, at indgrebet foretages så skånsomt som muligt, således at livmoderen fremstår intakt efter indgrebet.

Operationen foregår ved hjælp af kikkert. Ved starten af operationen pustes CO2 ind i bughulen, hvorved der opstår et hulrum mellem bugvæggen og organerne i bughulen. Dette hulrum muliggør, at operationen kan udføres med lan­ge instrumenter, der føres ind gennem små huller i bugvæg­gen. Såfremt du har ar fra tidligere, vil disse i videst muligt omfang blive anvendt.

HVILKEN BETYDNING HAR DET FOR MIG EFTER OPERATIONEN?
Når du har fået fjernet en muskelknude, skal livmoderen have tid til at hele og blive stærk igen. Vi anbefaler derfor, at du beskytter dig i minimum et halvt år for at undgå gravidi­tet. Efter et par måneder vil du komme til kontrol, hvor din livmoder bliver ultralydsscannet.

KAN JEG GØRE NOGET FOR AT BEDRE MIT OPERATIONSFORLØB, INDEN JEG BLIVER OPERERET?
God fysisk form og god ernæringstilstand medvirker til et godt behandlingsforløb. Har du haft kraftige blødninger i tiden op til indlæggelsen, er det vigtigt, at du spiser jern­ tabletter før operationen for at øge din blodprocent. Rygning, et alkoholforbrug større end Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 7 genstande pr. uge og overvægt øger risi­koen for komplikationer.

OPERATIONSDAGEN
Du skal møde i receptionen på Nørmark Privathospital på det aftalte tidspunkt. Du skal være fastende fra midnat, hvilket betyder, at du ikke må indtage fast føde. Du må ger­ne drikke saft, vand, kaffe eller the uden mælk indtil 2 timer før operationen. Du må også gerne børste tænder, ryge og tygge tyggegummi indtil 2 timer før operationen.

I receptionen vil du blive hentet af en sygeplejerske, som tager dig med ind på operationsstuen. Her vil du hilse på personalet, inklusiv den læge, som du kender fra dit ambulante klinikbesøg. Du får lagt en plastkanyle (venflon) i hånden. Plastkanylen anvendes til at give dig medicin, som bedøver dig. Under operationen vil du have et kateter i blæren, som fjernes inden du vågner. Operationen varer cirka en time, og bagefter vil du blive kørt på opvågnings­afsnittet. Så snart du er vågen, vil du blive tilbudt lidt at spise og drikke.

Har du kvalme, vil narkoselægen tilbyde dig medicin, der modvirker dette. Den opererende læge vil informere dig om operationsforløbet, og du vil få udleveret en indgrebsseddel, der informerer om efterforløbet. Det kan variere meget, hvor lang tid opholdet på opvågningsafsnittet varer. I de fle­ste tilfælde vil du kunne udskrives i løbet af et par timer. Du vil inden udskrivelsen få udleveret et telefonnummer til den opererende læge, hvis du skulle have behov for kontakt i dagene efter operationen.

ER DER MANGE SMERTER?
Det er meget individuelt, hvor mange smerter der er efter indgrebet. Ofte er der mere tale om en murren i underlivet end egentlige smerter. Desuden vil mange opleve smerter i højre skulder. Det er helt normalt og skyldes irritation af mellemgulvet i forbindelse med den luft, der er pustet ind i maven under indgrebet. Smerterne forsvinder i løbet af det før­ste døgn, og mange vil opleve lindring ved at bevæge sig rundt. Du vil få smertestillende medicin i form af Panodil, Kodipar og Oxynorm til de første dage efter operationen. De fleste vil dog kunne klare sig med mildere smertestillende midler som Treo, Panodil og Ibuprofen.

HVORNÅR KAN JEG FORVENTE, AT MAVEN KOMMER I GANG?
Det er normalt, at maven går i stå i forbindelse med operati­onen og først kommer rigtig i gang i løbet af 2–3 dage. Derfor har de fleste først afføring, efter de er udskrevet. Indtil du har haft afføring, kan du være generet af luft i tarmene. Du kan selv gøre en del for, at maven kommer i gang.

Du bør
• drikke 1-­2 liter om dagen og eventuelt supplere med 1-­2 glas sveskejuice om dagen
• spise flere små måltider
• allerede fra operationsdagen gå små ture

BLIVER MUSKELKNUDEN UNDERSØGT, EFTER DEN ER FJERNET?
Muskelknuden bliver sendt til mikroskopi på patologisk afdeling. Svaret på undersøgelsen vil foreligge efter 2-3 uger.

HVORNÅR KAN JEG ARBEJDE IGEN?
Du vil hurtigt være på benene igen efter operationen, men der vil ofte være en del træthed i efterforløbet. Det er derfor normalt at være sygemeldt fra arbejdet i 14 dage efter fjer­nelse af livmoderen med kikkert.

HVAD MED GENOPTRÆNING?
Du må begynde at motionere med det samme, men start forsigtigt og hold igen, hvis det gør ondt i maven. Styrket­ræning og andre former for hårdere motion bør dog undgås den første måned.

ER DER ANDET JEG SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ EFTER OPERATIONEN?
Det er meget almindeligt at føle sig træt i den første tid. Dette skyldes blandt andet, at din krop har brug for øget energi. Din døgnrytme er ofte ændret, og appetitten kan være nedsat.

Du kan selv modvirke nogle af årsagerne ved at
• finde tilbage til din normale døgnrytme så snart det er muligt.
• holde dig i gang det meste af dagen og kun hvile i kortere perioder.
• spise flere mindre måltider og spise varieret. Du skal blandt andet have en del protein. Det finder du for eksempel i kød, fisk og æg samt mælkeprodukter.

ER DER KOMPLIKATIONER VED OPERATIONEN?
Komplikationer efter operationen er sjældne, men vi vil nævne dem her for at fortælle, at de findes:

En del patienter
• får lidt svie ved vandladningen ved de første toiletbesøg, da der har ligget et kateter i blæren. Dette kan forebygges ved at drikke rigeligt.
• får lidt feber i de første dage efter operationen. Dette er i reglen ikke behandlingskrævende.

Enkelte patienter
• får læsion af blære eller tarm
• får et brok i en af operationsportene

Det skal dog understreges, at langt de fleste oplever et helt komplikationsfrit forløb.


PRINT PDF

FJERNELSE AF ÆGGESTOKKE OG ÆGGELEDERE


Det er besluttet, at du skal have fjernet begge æggeledere og æggestokke ved en kikkertoperation. Denne pjece fortæller om indgrebet og de praktiske detaljer i forbindelse hermed.

HVAD VIL DET SIGE AT FÅ FJERNET ÆGGESTOKKE OG ÆGGELEDERE?
Man fjerner æggelederne og æggestokkene, der sidder som vedhæng på livmoderen.

Operationen foregår ved hjælp af kikkert. Ved starten af operationen pustes CO2 ind i bughulen, hvorved der opstår et hulrum mellem bugvæggen og organerne i bughulen. Dette hulrum muliggør, at operationen kan udføres med lange instrumenter, der føres ind gennem små huller i bugvæggen. Æggeleder og æggestokke fjernes gennem én af portene.

HVILKEN BETYDNING HAR DET FOR MIG EFTER OPERATIONEN?
Når du har fået fjernet æggestokke og æggeledere, vil du ikke længere få menstruation og kan dermed heller ikke blive gravid. Hormonproduktionen foregår i æggestokkene, hvilket betyder, at du efter operationen vil gå i overgangsalderen, hvis du ikke allerede har passeret denne. Afhængig af din alder og andre forhold vil du eventuelt blive tilbudt hormonbehandling, som i så fald skal startes op allerede samme aften, som du er opereret.

KAN JEG GØRE NOGET FOR AT BEDRE MIT OPERATIONSFORLØB, INDEN JEG BLIVER OPERERET?
God fysisk form og god ernæringstilstand medvirker til et godt behandlingsforløb. Har du haft kraftige blødninger i tiden op til indlæggelsen, er det vigtigt, at du spiser jerntabletter før operationen for at øge din blodprocent.

Rygning, et alkoholforbrug større end Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 7 genstande pr. uge og overvægt øger risikoen for komplikationer.

OPERATIONSDAGEN
Du skal møde i receptionen på Nørmark Privathospital på det aftalte tidspunkt. Du skal være fastende fra midnat, hvilket betyder, at du ikke må indtage fast føde. Du må gerne drikke saft, vand, kaffe eller the uden mælk indtil 2 timer før operationen. Du må også gerne børste tænder, ryge og tygge tyggegummi indtil 2 timer før operationen.

I receptionen vil du blive hentet af en sygeplejerske, som tager dig med ind på operationsstuen. Her vil du hilse på personalet, inklusiv den læge, som du kender fra dit ambulante klinikbesøg. Du får lagt en plastkanyle (venflon) i hånden. Plastkanylen anvendes til at give dig medicin, som bedøver dig. Under operationen vil du have et kateter i blæren, som fjernes inden du vågner. Operationen varer cirka en time, og bagefter vil du blive kørt på opvågningsafsnittet. Så snart du er vågen, vil du blive tilbudt lidt at spise og drikke.

Har du kvalme, vil narkoselægen tilbyde dig medicin, der modvirker dette. Den opererende læge vil informere dig om operationsforløbet, og du vil få udleveret en indgrebsseddel, der informerer om efterforløbet. Det kan variere meget, hvor lang tid opholdet på opvågningsafsnittet varer. I de fleste tilfælde vil du kunne udskrives i løbet af et par timer. Du vil inden udskrivelsen få udleveret et telefonnummer til den opererende læge, hvis du skulle have behov for kontakt i dagene efter operationen. Det er vigtigt, at du på forhånd har arrangeret hjemtransport samt, at der i døgnet efter operationen er en voksen sammen med dig.

ER DER MANGE SMERTER?
Det er meget individuelt, hvor mange smerter der er efter indgrebet. Ofte er der mere tale om en murren i underlivet end egentlige smerter. Desuden vil mange opleve smerter i højre skulder. Det er helt normalt og skyldes irritation af mellemgulvet i forbindelse med den luft, der er pustet ind i maven under indgrebet. Smerterne forsvinder i løbet af det første døgn, og mange vil opleve lindring ved at bevæge sig rundt.

Du vil få smertestillende medicin i form af Panodil, Kodipar og Oxynorm til de første dage efter operationen. De fleste vil dog kunne klare sig med mildere smertestillende midler som Treo, Panodil og Ibuprofen.

HVORNÅR KAN JEG FORVENTE, AT MAVEN KOMMER IGANG?
Det er normalt, at maven går i stå i forbindelse med operationen og først kommer rigtig i gang i løbet af 2–3 dage. Derfor har de fleste først afføring, efter de er udskrevet. Indtil du har haft afføring, kan du være generet af luft i tarmene. Du kan selv gøre en del for, at maven kommer i gang.

Du bør
• drikke 1-2 liter om dagen og eventuelt supplere med 1-2 glas sveskejuice om dagen
• spise flere små måltider
• allerede fra operationsdagen gå små ture

BLIVER MINE ÆGGELEDERE OG ÆGGESTOKKE UNDERSØGT, EFTER DE ER FJERNET?
Alt fjernet væv bliver sendt til mikroskopi på patologisk afdeling. Svaret på undersøgelsen vil foreligge efter 2-3 uger.

HVORNÅR KAN JEG ARBEJDE IGEN?
Du vil hurtigt være på benene igen efter operationen, men der vil ofte være en del træthed i efterforløbet. Det er derfor normalt at være sygemeldt fra arbejdet i 7 dage efter operationen.

HVAD MED GENOPTRÆNING?
Du må begynde at motionere med det samme, men start forsigtigt og hold igen, hvis det gør ondt i maven. Styrketræning og andre former for hårdere motion bør dog undgås den første måned.

ER DER ANDET JEG SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ EFTER OPERATIONEN?
Det er meget almindeligt at føle sig træt i den første tid. Dette skyldes blandt andet, at din krop har brug for øget energi. Din døgnrytme er ofte ændret, og appetitten kan være nedsat

Du kan selv modvirke nogle af årsagerne ved at
• finde tilbage til din normale døgnrytme så snart det er muligt.
• holde dig i gang det meste af dagen og kun hvile i kortere perioder.
• spise flere mindre måltider og spise varieret. Du skal blandt andet have en del protein. Det finder du for eksempel i kød, fisk og æg samt mælkeprodukter.

BLIVER MIT SEKSUALLIV PÅVIRKET?
Det er sjældent, at der sker en påvirkning af seksuallivet.

ER DER KOMPLIKATIONER VED OPERATIONEN?
Komplikationer efter operationen er sjældne:

En del patienter
• får lidt svie ved vandladningen ved de første toiletbesøg, da der har ligget et kateter i blæren. Dette kan forebygges ved at drikke rigeligt.
• får lidt feber i de første dage efter operationen. Dette er i reglen ikke behandlingskrævende.

Enkelte patienter
• får et brok i en af operationsportene
• får læsion af tarm, blære eller urinleder.

Det skal dog understreges, at langt de fleste oplever et forløb helt uden komplikationer.

PRINT PDF

STERILISATION VED KIKKERTOPERATION


Det er besluttet, at du skal have foretaget en sterilisation ved kikkertoperation. Denne pjece fortæller om indgrebet og de praktiske detaljer i forbindelse hermed.

HVAD VIL DET SIGE AT BLIVE STERILISERET?
At sterilisere betyder, at der lukkes for passagen i æggelederne, så æggene ikke kan komme frem til livmoderen og befrugtes af mandens sæd. Sterilisation er en 98-99 procent sikker præventionsmetode. Det er dog stadig vigtigt, at du søger læge, hvis menstruationen udebliver, eller hvis der opstår symptomer på graviditet. Ved graviditet opstået efter sterilisation er der risiko for, at graviditeten sidder udenfor livmoderen. Der sker ingen ændringer i din månedlige cyklus efter en sterilisation. Hormonproduktion og menstruationer er uændrede.

Operationen foregår ved hjælp af kikkert. Ved starten af operationen pustes CO2 ind i bughulen, hvorved der opstår et hulrum mellem bugvæggen og organerne i bughulen. Dette hulrum muliggør, at operationen kan udføres med lange instrumenter, der føres ind gennem små huller i bugvæggen. Det vil oftest kun være nødvendigt med to små huller. Operationen foregår i fuld bedøvelse (narkose) og varer cirka tyve minutter.

OPERATIONSDAGEN
Du skal møde i receptionen på Nørmark Privathospital på det aftalte tidspunkt. Du skal være fastende fra midnat, hvilket betyder, at du ikke må indtage fast føde. Du må gerne drikke saft, vand, kaffe eller the uden mælk indtil 2 timer før operationen. Du må også gerne børste tænder, ryge og tygge tyggegummi indtil 2 timer før operationen. I receptionen vil du blive hentet af en sygeplejerske, som tager dig med ind på operationsstuen. Det er vigtigt, at du forinden har været på toilettet, så din blære er tom. På operationsstuen vil du hilse på personalet, inklusiv den læge, som du kender fra dit ambulante klinikbesøg. Du får lagt en plastkanyle (venflon) i hånden. Plastkanylen anvendes til at give dig medicin, som bedøver dig.

Efter indgrebet bliver du kørt til opvågningsafsnittet. Så snart du er vågen, vil du blive tilbudt lidt at spise og drikke. Har du kvalme, vil narkoselægen tilbyde dig medicin, der modvirker dette.

I de fleste tilfælde vil du kunne udskrives i løbet af et par timer. Du vil inden udskrivelsen få udleveret et telefonnummer til den opererende læge, hvis du skulle have behov for kontakt i dagene efter operationen. Det er vigtigt, at du på forhånd har arrangeret hjemtransport samt, at der i døgnet efter operationen er en voksen sammen med dig.

ER DER MANGE SMERTER?
Der er i reglen kun få smerter efter indgrebet. Ofte er der mere tale om en murren i underlivet end egentlige smerter. Desuden vil mange opleve smerter i højre skulder. Det er helt normalt og skyldes irritation af mellemgulvet i forbindelse med den luft, der er pustet ind i maven under indgrebet. Smerterne forsvinder i løbet af det første døgn, og mange vil opleve lindring ved at bevæge sig rundt. Du får smertestillende medicin i form af Panodil og Kodipar til de første dage efter operationen.

HVORNÅR KAN JEG ARBEJDE IGEN?
Der er ikke noget til hinder for, at du kan fortsætte med dine sædvanlige aktivitet 1-3 dage efter operationen.

HVAD MED EFTERKONTROL?
Der er ingen behov for kontrol.

ER DER KOMPLIKATIONER VED OPERATIONEN?
Der er tale om et mindre indgreb, og komplikationer er yderst sjældne. Hyppigst er infektion eller blodansamling omkring såret. Andre beskrevne komplikationer er brok svarende til en af operationsportene og læsion af blære eller tarm.

Det skal dog understreges, at langt de fleste oplever et forløb helt uden komplikationer.


PRINT PDF

KIKKERTUNDERSØGELSE AF LIVMODERHULEN

Det er besluttet, at du skal have foretaget en hysteroskopi. Denne pjece fortæller om indgrebet og de praktiske detaljer i forbindelse hermed.

HVAD VIL DET SIGE AT FÅ FORETAGET EN HYSTEROSKOPI?
En hysteroskopi er en indvendig kikkertundersøgelse af livmoderslimhinden. Undersøgelsen foregår ved, at lægen fører et tyndt kikkertinstrument ind gennem skeden op i livmoderhulen. For at få et godt billede gennem kikkerten bliver livmoderhulen skyllet med tempereret saltvand. Billedet viser livmoderens indvendige slimhinde. Hvis der findes en polyp, en muskelknude eller eventuelt en skillevæg i livmoderen, kan denne fjernes gennem kikkerten. I andre tilfælde fjernes hele slimhinden med en varm slynge (TCER) med den hensigt at mindske eller stoppe kraftige menstruationsblødninger. Der kan også tages vævsprøver for at finde ud af, hvorfor du har haft blødning efter overgangsalderen. Undersøgelsen varer 15-30 minutter, afhængig af, hvad der er formålet med undersøgelsen.

OPERATIONSDAGEN
Du skal møde i receptionen på Nørmark Privathospital på det aftalte tidspunkt. Du skal være fastende fra midnat, hvilket betyder, at du ikke må indtage fast føde. Du må gerne drikke saft, vand, kaffe eller the uden mælk indtil 2 timer før operationen. Du må også gerne børste tænder, ryge og tygge tyggegummi indtil 2 timer før operationen.

I receptionen bliver du hentet af en sygeplejerske, der tager dig med ind på operationsstuen. Det er vigtigt, at du forinden har været på toilettet, så din blære er tom. På operationsstuen hilser du på personalet, inklusiv den læge, som du kender fra dit ambulante klinikbesøg. Du får lagt en plastkanyle (venflon) i hånden. Plastkanylen anvendes til at give dig bedøvende medicin.

Efter indgrebet bliver du kørt til opvågningafsnittet. Så snart du er vågen, vil du blive tilbudt lidt at spise og drikke. Har du kvalme, vil narkoselægen tilbyde dig medicin, der modvirker dette. I de fleste tilfælde kan du udskrives i løbet af et par timer. Du vil inden udskrivelsen få udleveret et telefonnummer til den opererende læge, hvis du skulle have behov for kontakt i dagene efter operationen. Det er vigtigt, at du på forhånd har arrangeret hjemtransport samt, at der i døgnet efter operationen er en voksen sammen med dig.

HVILKE PROBLEMER KAN OPSTÅ UNDER INDGREBET?
Den væske, som man skyller livmoderhulen med under indgrebet, kan undertiden optages i små mængder i blodbanen. Dette har normalt ingen betydning. I meget sjældne tilfælde kan der opstå hul i livmodervæggen. Hvis dette sker i slutningen af indgrebet og hullet er lille, betyder det ofte ingenting. Hvis det opstår i starten af operationen, må indgrebet i nogle tilfælde udsættes til et senere tidspunkt. Hvis der er mistanke om, at en varm slynge er gået gennem livmodervæggen, kan man nogle gange være nødt til at gennemse bughulen med kikkert. Dette sker dog meget sjældent.

SYGEMELDING
Nogle har brug for 1-2 dage – andre har ikke behov for sygemelding. Der vil afhængig af indgrebet være blødning i 1-2 uger. Der vil normalt være udflåd i 3- 4 uger efter fjernelse af polyp eller fibrom.

FOREBYGGELSE AF INFEKTION
Så længe du bløder skal du undgå:
• at have samleje uden kondom
• at tage karbad, gå i svømmebad eller havbad
• at bruge tampon (brug hygiejnebind i stedet)

KOMPLIKATIONER
Kontakt os, hvis
• du bløder kraftigere end ved normal menstruation
• du får underlivssmerter, der er kraftigere end normale menstruationssmerter
• du får feber og underlivssmerter
• du får ildelugtende udflåd

SVAR PÅ UNDERSØGELSEN
Hvis der er taget vævsprøver, vil svar foreligge efter 2-3 uger. Vi vil kontakte dig, så snart svaret foreligger.

PRINT PDF

KLAGE

Professionalitet, tryghed og tillid er nøgleord for os I Hovedstadens Kvindeklinik, men hvor der er mennesker er der også mulighed for at begå fejl. Som patient har du derfor mulighed for at klage over kritisable forhold i klinikken eller i sundhedsvæsenet generelt. At kunne klage er en væsentlig sikring af patienters retsstilling og behandlingskvaliteten, og hører med til det at leve i et moderne demokrati.
Hvis du ønsker at klage over forhold på sundhedsområdet er der flere klageinstanser. Indholdet af din klage afgør, hvortil du skal sende klagen.

Selvom du måske ikke får medhold, kan det alligevel være en god ide at klage. Din klage indgår nemlig i den erfaringsopsamling, der løbende foretages i patientklagenævnet. Erfaringerne bruges af de myndigheder, der har ansvaret for driften af sundhedsvæsenet, til at forbedre sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet lærer på den måde af sine fejl.

Hvis du er utilfreds med din behandling i Hovedstadens Kvindeklinik og ønsker at klage, kan du desuden altid bede om et dialogmøde med gynækolog Gitte Bennich. Formålet med dialogen er bl.a. at du får en forklaring på det forløb, som du klager over, og at du har mulighed for at stille uddybende spørgsmål.

Nedenstående link guider dig videre, hvis du vil klage:
Uvildig vejledning og information om sundhedsvæsenet fra patientvejlederne i Region Hovedstaden og Region Sjælland
REGION HOVEDSTADEN
REGION SJÆLLAND

Styrelsen for Patientklager
STPK

Patienterstatningen – Erstatning efter patientskader
PEBL

Utilsigtet hændelse
Hvis du i din kontakt med os har oplevet problemer eller fejl i forbindelse med dit forløb, gør vi opmærksom på, at du har mulighed for at rapportere dette som en utilsigtet hændelse DPSD. Læs mere på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside for yderligere information.

KONTAKT

HOVEDSTADENS KVINDEKLINIK
Speciallæge i Gynækologi Gitte Bennich 
+45 43 52 42 42
kontakt@hovedstadens-kvindeklinik.dk
CVR: 21534706
Ydernr.: 201472

ADRESSE
Kirkevej 1-3
2630 Taastrup

ÅBNINGSTIDER
Mandag og torsdag kl. 08.00 – 14.30
Tirsdag kl. 8.00-15.30
Onsdag kl. 8.00-17.30
Fredag lukket

FERIE OG FRIDAGE
Klinikken holder fast lukket på helligdage.
Klinikken holder lukket ved kursus, dette meddeles på telefonsvarer.
Sommerferie holdes i juli måned.
Klinikken holder lukket i uge 8 og 15.

Hovedstadens